En gang farmer - altid farmer...........!?

Som naevnt i sidste afsnit i 'farmer fortaellingen' havde jeg planlagt at tage tilbage dertil efter en uge i civilisationen. Og som naevnt i seneste episode drog jeg derfor en tidlig soendag morgen (dagen efter min regnskovstur og en - alt for - festlig nat i Brisbane) mod farmen igen....

Jeg havde aftalt med Belinda (Rob & Lois' niece) at jeg skulle moede hende i en lille by kaldet Chinchilla, ca. 5 timers koersel uden for Brisbane, hvor min busrute moedte hendes rute fra hendes foraeldre og tilbage til farmen. Og som sagt - efter 5 timer og en tiltraengt lur - saa gjort...

Resten af turen tog ca. 7 timer (kun afbrudt af diverse stop til McDonalds, KFC o.lign....) saa vi var foerst fremme omkring kl. 7 om aftenen - hvorefter jeg gik paa hovedet i seng...

Rob & Lois var stadig paa ferie, saa Belinda og jeg havde huset for os selv, og Shane var "chefen" naar vi var paa arbejde.

De foerste dage stod paa stort set samme slags arbejde som foer jeg tog afsted; indfangning af en masse koer (denne gang uden kalve = "foerste-gangs-gravide" = kvier... ;-) ) som efterfoelgende skulle graviditets testes (jeg skal undlade at beskrive proceduren igen, men blot henvise til sidste fortaelling fra farmen...), og derefter foelges tilbage til deres respektive marker.
Desvaerre lavede min go'e gamle Granny et eller andet stunt allerede den 2. dag jeg var der, saa hun ikke kunne gaa ordentligt (jeg havde hende mistaenkt for at hun bare 'fakede' fordi hun ikke gad rende rundt med mig paa ryggen....), saa en stor del af tiden var jeg - til min store irritation (som dog ikke holdt saerlig laenge ad gangen - et enkelt kig ud af vinduet paa den fantastiske natur, solen der skinnede o.s.v. - og vaek var alle sure miner...) udnaevnt til 'truck driver', dvs. chauffoer i den gamle truck (Rob havde paa et tidspunkt naevnt at den faktisk nok var ca. samme aargang som mig...), som blev brugt til at fragte heste til/fra de marker der ligger laengst vaek... Den ene dag fik jeg ogsaa lov til at moenstre koer paa den 4-hjulede motorcykel (fordi min hest stadig pjaekkede...) - det var for det meste meget sjovt (undtaget naar man ramte et kaempe bump eller en traestamme eller lign. i det hoeje graes, saa man var ved at staa paa snuden af....)!!

Paa et tidspunkt fik jeg dog ogsaa lov at ride en af Shane og Sara's heste - en rigtig flot sort sag, som var en sand fornoejelse at ride i forhold til Granny (no affence Granny, men du er altsaa lidt i tung i det...!!), men den havde desvaerre en slem hoste, saa efter en enkelt tur paa den var det tilbage i trucken... Senere fik jeg saa i stedet lov at ride paa en anden af Rob's heste - en kaempe stor (og ja; jeg mener KAEMPE!!! man skulle naermest have en stige for at komme op paa den...) 'creme' farvet vallak, som vist nok bar navnet "Creamy" (!?), men som af Belinda havde faaet oegenavnet "Camel".... Den var ogsaa noget mere 'livlig' end go'e gamle Granny, hvilket var rart (man kunne rent faktisk koncentrere sig om andre ting en at sparke den stakkels hest hele tiden for at holde den i gang...), men til gengaeld havde den den lille ulempe at den var bange for de mest maerkelige ting... Bedst som man kom gaaende (eller loebende...) kunne den pludselig blive bange for en kaep eller et blad eller et eller andet ubetydeligt paa vejen (som den ioevrigt halvdelen af tiden ikke blev bange for...), hvorefter den gav et hop og fnoes alt hvad den overhovedet kunne... Pive-skid... Naa, men den var nu meget soed alligevel, og jeg klagede ikke saa laenge jeg bare fik lov at ride ;-) Desvaerre fik jeg saa aldrig sagt ordentligt farvel til Granny... Meget soergeligt!!

Da det sidste kvaeg arbejde var overstaaet stod opgaverne ellers paa 'diverse ad-hoc opgaver', saa som at tjekke (og hvis noedvendigt; reperation) hegn, vandtrug, vaske biler (de kan blive temmelig beskidte af at koere rundt derude skal jeg hilse og sige...), slaa graes o.s.v. Den ene dag blev belinda og jeg sat til at fjerne et gammelt vandtrug - det var temmelig haardt arbejde (diverse gamle paele der skulle rives op ad jorden v.h.a. traktoren, diverse store og meget rustne jernplader der skulle fjernes og transporteres til deres 'losseplads' o.s.v.), men det var vaeldig gavnligt til at slippe af med eventuelle frustrationer m.v. naar man f.eks. var noedt til at hamre paa et eller andet med en kaempe hammer for at faa noget til at loesne sig os.v.... (Ann; du ville have elsket det!!! ;-)) ) Alle disse ting var vel egentlig knapt saa spaendende opgaver, jeg synes jo stadig det var sjovest naar vi kunne ride, men omvendt saa fik jeg ogsaa set den side af farmer livet - og jeg synes nu stadig det er alletiders!!!

For det meste havde vi rimelig god tid, saa naar vi skulle tjekke hegn o.s.v. fik vi cruiset lidt i firhjulstraekkeren ud over de mest umulige "veje" (mine nyrer er endnu ikke blevet rystet helt paa plads efter de ture...) og lyttet til en masse god country-music og ioevrigt bare droeftet verdens situationen. Den ene dag var vi paa kaenguro-jagt (kan ikke huske om jeg skrev det sidste gang, men derude betragtes kaenguroer ikke som soede og nuttede, men derimod som en plage, som spiser deres dyrebare graes og oedelaegger hegnene, og hvis de kan komme til det skyder de dem.....) - baade fordi vi saa en hel masse og saa kom trangen til at udrydde dem straks op i Belinda (jeg noejedes med at holde mig for oererne naar hun sigtede og skoed ud af bilvinduet...) - og saa fordi hun ville have noget koed til sin hund... Saa da hun fik ram paa en ekstra stor bandit parterede hun saa det ene bagben saa hun havde noget dejlig kaengurokoed til hunden... En temmelig barbarisk oplevelse, som jeg - naturligvis - var noedt til at 'filme' som en del af min farmer-dokumentar.... (Kamma; du skal nok ikke se de billeder.... ;-))

Den foerste weekend vi var tilbage var jeg med Belinda til Camp Draft i en 'naerliggende' (kun 3 timers koersel) by (Blackall). Vi tog afsted fredag eftermiddag og camperede endnu engang i swags under aaben himmel. Denne gang havde hun medbragt et lille batteri saa der kunne saettes stroem til den indhegning hesten skulle bo i weekenden over, saa vi havde denne gang ingen problemer med at den stak af... Camp Draft er en (meget arbejdsrelateret - for dem derude...) ridekonkurrence, hvor det gaelder om at skille en ko ud af en flok paa 7-8 koer i en lille indhegning, og saa ellers jagte den ud i en stor indhegning hvor det gaelder om at faa den til at loebe i et bestemt moenster rundt om 3 poster... Det var Belinda's debut som camp draft rytter, men det gik over al forventning - og det samme gjorde loerdagens 'fest' (samme stil som til rodeoet, dog ikke med live musik men bare en DJ), og vi fik endnu engang gjort os gode venner med bartenderne (efter et par 'omgange' behoevede vi ikke laengere sige hvad vi skulle have - de havde allerede fundet 2 GOLD frem fra koeleren....), faldt i snak med nogle lokale (meget unge...) cowboys og vaagnede naturligvis med gigantiske toemmermaend soendag morgen.... Denne gang kunne vi imidlertid ikke koere hjem tidligt, for Belinda skulle ride soendag eftermiddag, saa vi valgte at sove vores toemmermaend vaek indtil frokost....

Torsdag inden paaske oplevede jeg 'juleaften i april' derude... Vi vaagnede til silende regn - ikke den der voldsomme uvejrs-regn som jeg havde oplevet et par gange, og som altid kun varede ganske kort hvorefter alt vandet loeb vaek uden at goere nogen gavn - som stille og roligt silede ned hele dagen... At studere folkenes reaktion var som at se et lille barn juleaften; sjaeldent har jeg set nogen smile saa stort en hel dag... Det er temmelig svaert at saette sig ind i at regn, mudder (og det kommer der lynhurtigt temmelig meget af, saa mange af vejene bliver hurtigt umulige at koere paa...) o.s.v. skal kunne vaere en god ting, men naar det er alfa og omega for om graesset gror nok til at kvaeget kan overleve vinteren o.s.v., saa maa man vel acceptere at det trods alt er godt nok....

Rob & Lois kom hjem fra ferie lige inden paaske, og fredag (ved ikke lige hvad det er for en helligdag...) kom ogsaa Belinda's foraeldre og Rob & Lois' yngste datter, Kira, paa besoeg, saa der var fuldt hus. Vi var alle sammen hos Megan & Adrian og spise frokost (jeg er nu mere eller mindre adopteret medlem af familien....) og det var alt sammen rigtig hyggeligt.

Loerdag 'i paasken' var det saa Rodeo i Augathella (den lokale by...). Belinda skulle endnu engang deltage i Barrel race, saa vi tog tidligt afsted loerdag morgen for at vaere der i god tid. Paa vejen derind skete der imidlertid et eller andet med hendes bil (da vi ramte et bump...) saa efter en ufrivillig pause hvor vi forsoegte at finde ud af hvad der var galt, maatte vi indse at vi var noedt til bare at forsoege at snegle os derind (vi kunne ikke saa godt sidde der og vente paa en forbi passerende; chancen for at moede saadan en er nemlig temmelig lille paa den straekning), og der var ingen mobildaekning (paa Belinda's telefon, som er en anden slags end min, og derfor virker lidt laengere ude paa landet...) saa vi kunne ikke ringe til nogen... Belinda's foraeldre ville moede os derinde, men de ville tage en anden vej fordi de var i firhjulstraekkeren og derfor kunne tage en mere hullet og mudret vej end vi kunne med Belinda's UTE og hestetraileren, saa der var ikke saa meget at goere (det faar turister som mig til at indse hvor oede det egentlig er, og hvor meget paa herrens mark man er hvis der sker et eller andet...).

Vi naaede frem ca. en halv time efter barrel racet var startet, saa Belinda havde ca. 30 sekunder til at varme op inden hun blev kaldt paa banen - og af samme aarsag gik det ikke saerlig godt... Saa efter ca. 19 sekunder (det er saa lang tid det tager at naa rundt om alle 3 toender og i maal naar man faar en rigtig daarlig tid....) var dagens loeb overstaaet for hende, og saa kunne hendes foraeldre ellers transportere hendes hest tilbage til Bogarella.... Vi var imidlertid noedt til at blive haengende derinde, saa jeg kunne teste om alle rodeoer er lige saa sjove som det foerste jeg var til....

Og det kan jeg saa afsloere at de ikke noedvendigvis er, men bare fordi events'ne er halvkedelige, og DJ'en er totalt haabloes, kan man jo godt have det sjovt; og det soergede vi saa for... Endnu engang indtag af alt for mange oel, en masse snak med lokale cowboys, og de obligatoriske soendags-toemmermaend... Er livet ikke bare herligt???????

Mandag i paasken var det saa blevet tid til det aarlige "Augathella races", som er det aarlige hestevaeddeloeb/derby paa den lokale galopbane (jeps; saadan en er der skam ogsaa i Augathella...). Det er aabenbart en stor begivenhed, hvor alle (store og smaa, gamle og unge) moedes til en hyggelig dag. Mange vaelger oven i koebet at ifoere sig det helt store skrud (fine kjoler og hatte for damernes vedkommende og skjorte og slips for maendenes) - det er aabenbart en af de faa anledninger de har til at goere det derude.... Det var en rigtig hyggelig dag (solen skinnede endnu engang upaaklageligt fra en skyfri himmel...), og efter et solidt maaltid paa den lokale pub (ogsaa en del af traditionen...) kunne jeg hakke endnu et vellykket "must see" af paa min liste.

I sidste afsnit glemte jeg vist at fortaelle om den nye papegoeje, Mr. Smith (den gamle blev derefter til Mrs. Smidt). Mr. Smith er en Cockatoo, som en dag vi var ude og ride pludselig faldt ned fra et trae.... Bang; der laa han saa og baskede og hvaesede inden han fik kravlet ind i en busk - han havde tilsyneladende braekket sin vinge (eller floejet ind i noget, for vingen saa ud til at vaere naesten revet af... og den kunne saa ikke rigtig bruges til noget...). Da vi var faerdige med at arbejde den dag koerte vi tilbage til det sted hvor vi saa den, og den sad stadig i sin busk og hvaesede af os - saa af vores gode hjerter besluttede vi os for at adoptere den og bringe den i sikkerhed i den ekstra voliere ved Rob & Lois' hus, saa den ikke blev spist af en dingo eller andet slemt. Det kraevede temmelig mange klude og en stor papkasse for at indfange ham (hans naeb og den anden vinge fejlede bestemt ikke noget....) og transportere ham til huset, hvor vi saa fik ham installeret i hans nye hjem... Jeg maa sige han var noget af et utaknemmeligt krae!! Hver gang man kom for at fodre ham eller ioevrigt bare se hvordan han havde det hvaesede og skreg han overdrevet hoejt, saa man frygtede serioest at han ville angribe naar man vovede sig deridnd for at fodre ham... Men han saa ud til at komme sig ganske godt, og inden laenge sad han paa oeverste gren i sit bur og snakkede lystigt med Mrs. Smith i det andet bur... Mens Rob & Lois var paa ferie besluttede vi (Belinda og jeg) os for at det nu maatte vaere paa tide at de (Mr. og Mrs. Smith) flyttede sammen - saa endnu engang maatte vi have fat i de tykke klude for at indfange ham, men ud kom han altsaa - og derefter flyttede han saa ind hos Mrs. Smith og Sam, som i starten var noget tavse - men som kort tid efter saa ud til at tage godt i mod deres nye roommate.... Er det ikke bare en soed lille historie!? ;-)

Naa men alt godt har jo en ende, og som naevnt i sidste afsnit havde jeg koebt en flybillet fra Charleville (som er en anden lille-bitte by ca. 3 timers koersel fra Bogarella) til Sydney (via Brisbane) umiddelbart efter paaske for at vaere sikker paa at jeg fik taget mig sammen til at komme afsted (det var lige foer jeg havde stukket billetten et vist sted hen og blevet derude....), og i onsdags var det saa afgang. Og selv om jeg glaeder mig til nu at skulle ud paa nye eventyr var det temmelig soergeligt at skulle tage afsked med folk og fae.... Jeg tror farmer-livet maa vaere gaaet direkte i blodet paa mig (sammen med alle de oel jeg har drukket mens jeg var der...!?) (eller ogsaa er det bare fordi jeg altid har vaeret lidt af en bondeknold...!?), saa hvis jeg overhovedet faar mulighed for det inden mit eventyrlige aar herude er slut er jeg fast besluttet paa at drage derud igen (og jeg har allerede en staaende invitation fra Rob og Lois...) - en gang farmer, altid farmer!?!?!?

Nu er jeg saa tilbage i Sydney (eller naermere bestemt Thornleigh...). Tina og Lance skal vaere ude af deres hus d. 1. maj, og det nye hus er - trods vaesentlige fremskridt siden sidst jeg saa det - endnu ikke helt klar... Saa den kommende weekend staar endnu engang paa malearbejde m.v., og i naeste uge saa - forhaabentligt - flytning.... Saa der bliver nok ikke tid til den helt store sightseeing inden jeg d. 5. maj drager videre (foerste stop Melbourne). Men saa bruger jeg da ingen penge saa laenge.... ;-)