Melbourne -> Adelaide + Kangaroo Island

Melbourne -> Adelaide:

Ja saa er det vel efterhaanden blevet tid til en opdatering herfra... Saa jeg siger bare; sit back & read - det bliver en lang smoere (as usual)..... ;-)

Fredag d. 19. maj var foerste dag paa turen fra Melbourne til Adelaide. Jeg skulle vaere paa Melbourne transit centre kl. 6.45, hvilket var ca. 10 min. gang fra mit hostel. Hvilket ikke lyder af meget, men naar man har en alt for stor og tung rygsaek som ekstra doedvaegt (jeg burde kun have omkring 15 kg som vist er max paa de fleste ture, men det viste sig umuligt at naa helt derned da jeg pakkede min rygsaek inden jeg forlod sydney... saa jeg haaber ikke der er nogen af turene hvor de rent faktisk vejer bagagen...) er 10 min. lang tid.... Saa jeg blev yderst glad, da jeg i elevatoren ned til receptionen for at tjekke ud om morgenen, moedte hvad der viste sig at vaere vores guide for de naeste 3 dage (tak til dem der opfandt 'firmalogo' paa toej....). Det viste sig at bussen var parkeret lige rundt om hjoernet, saa jeg slap for gaaturen med alt min oppakning. Juhu!!

Min glaede over at have moedt guiden (Stewart) blev dog hurtigt en smule 'overskyet' da han meddelte at vi kun ville blive 6 deltager (ekskl. ham) paa turen.... Selv en tur paa 3 dage kan jo godt gaa hen og blive temmelig lang, hvis man kun er 6 mennesker og de andre 5 er totalt irriterende.... Saa det var med nogen skepsis jeg drog afsted den morgen...

Naa, men min bekymring viste sig heldigvis at vaere forholdsvis ubegrundet, for de andre var faktisk maegtig flinke og lette at omgaas... Der var 3 englaendere (May, Dave og Tom) som heldigvis dog ikke kendte hinanden paa forhaand (for saa kan det da foerst gaa hen og blive en traels tur...) og saa to Honk-Kong kinesiske soestre (fandt aldrig ud af helt praecis hvad de hed selvom de havde engelske fornavne...), hvoraf den aeldste talte forbavsende godt engelsk (men hun havde ogsaa boet et par aar i hhv. USA og Australien tidligere...). At hun kunne vaere temmelig irriterende ind i mellem (mest fordi hun brokkede sig over alt...) blev nogenlunde opvejet af hendes soester, som var 'blid som et lam'; saadan en man bare ikke kan blive sur paa ;-) Det var en temmelig blandet aldersgruppe; den aeldste kineser var vist 36 og hendes soester et par aar yngre (juhuuuuu - for en gangs skyld ikke den aeldste!!!), May var 29, Tom 26 og saa Dave paa 19.... Han lignede dog (og opfoerte sig som...) en der var noget aeldre ( i modsaetning til mig... hihi..), saa han faldt ikke udenfor af den grund ;-)

Og som sagt havde vi det meget godt sammen alle sammen (de to kinesere holdt sig af og til lidt for sig selv, men ihvertfald os andre 4 + stewart, vores temmelig overvaegtige og ikke saerlig 'outdoor' agtige turguide...), og det var faktisk rigtig hyggeligt at vi alle kunne sidde sammen og spise og alle kunne deltage i den samme samtale o.s.v. (normalt naar man er stoerre grupper er der jo som regel ikke plads til alle ved 1 bord, og det er ihvertfald umuligt for alle at deltage i en samtale..). Der var godt nok ikke nogen store afskedsseancer og udveksling af emailadresser m.v. (som det var tilfaeldet med den foerste tur), men det var rigtig hyggeligt mens det stod paa, saa who cares.... Vi skulle jo alligevel alle hver sin vej bagefter!

Naa, men tilbage til selve turen... Foerste stop var Toorquay - et par timers koersel fra Melbourne - som vist mest er kendt for at vaere 'hjemsted' for de store surfermaerker (toej, surfudstyr m.v.) Billabong, Quicksilver, Ripcurl m.v. Vi stoppede ved et stort factory outlet, men paa maerkvaerdig vis ( jeg vaelger at tro at det var fordi det stadig var MEGET tidligt om morgenen...) lykkedes det mig at slippe igennem uden at bruge penge paa andet end en kop the... How about that??? Maaske fordi jeg dagen forinden i Melbourne havde brugt ALT for mange penge paa alle mulige ting (toej...) som jeg overhovedet ikke havde brug for, saa krisen over de meget roede tal paa mit kontoudtog sad nok stadig i blodet...

Derefter stoppede vi ved Bells Beach, som er en af de bedste surf-strande i Australien (hvis ikke den bedste), og af samme grund vist ogsaa stedet hvor de aarlige (uofficielle!?) mesterskaber i surfing afholdes.... OG - ikke mindst; stranden hvor den sidste scene i filmen Point Break (med Patrick Dirty Dancing Swayze som surfer/bankroever...) er optaget.... JOw jow.... Og det var da ogsaa tydeligt - selv for en ikke saerlig boelge-kyndig - at se hvorfor stedet var saa populaert.... Der var de vildeste boelger, og det var med stor aerefrygt at man kunne staa og studere de (mange!!) temmelig hardcore surfere, som trodsede kulden (for det var pivkoldt!! saa huen var trukket godt ned over oererne og flere lag fleecetroejer lynet helt op under dobbelthagerne) og kastede sig ud i de temmelig drabelige boelger...

Derefter begav vi os ud paa selve 'The great ocean road', som gaar af meget snoede veje langs med kysten et rigtig langt stykke fra Melbourne (eller rettere lidt udenfor Melbourne..) og et godt stykke mod Adelaide. Det var en temmelig imponerende koeretur, for det meste af vejen koerer man som sagt af meget snoede veje, som er lavet i klipperne, og kun ganske faa meter fra kanten af de temmelig stejle klipper der afgraenser havet fra landjorden... Det var med at holde godt udkig hvis man ikke skulle blive koeresyg undervejs...

Efter frokost (som vi indtog paa et rigtig tarveligt cafeteria agtigt sted i en lille strandby, Lorne) drog vi ud paa en lille detour til en regnskov med et ganske flot vandfald (selvom jeg efterhaanden ikke laengere kan blive helt lige saa ekstatisk naar jeg ser et vandfald...), Tripple Falls, i Otway Nationalpark.

Derefter gik turen mod Port Campell, hvor vi skulle overnatte i et gammelt hus (lige ned til stranden), som var blevet omdannet til en slags hostel.

Efter at have laesset vores ting af koerte vi til et sted kaldet Gippsons Steps, som var en masse (rigtig mange...) trin ned til stranden, hvorfra man kunne se en af de klipper, som er en del af den verdenskendte klippeformation 'The 12 apostles", som er et af de helt store hoejdepunkter paa "Great ocean road". Som foelge af tidspunktet (sidst paa eftermiddagen) var det dog ved at blive temmelig hoejvande, saa vi maatte time det meget noejagtigt (naar vandet trak sig ud fra stranden...) da vi skulle tilbage for ikke at faa vaade foedder; og saa lykkedes det alligevel ikke 100% for alle... ;-)

Derefter koerte vi til det sted, hvor vi skulle se solnedgangen over de samme "12 apostle"; det var rigtig flot (og jeg fik endnu engang taget jeg ved ikke hvor mange billeder... gud ske tak og lov for digitalkameraer....)!

Da det var stort set moerkt koerte vi saa tilbage til huset, som det viste sig vi havde helt for os selv. Det var en rigtig hyggelig aften med god mad (ihvertfald efter backpacker standarder...), god vin (indkoebt i det lokale supermarked...) og efterfoelgende ild i pejsen.

Naeste morgen havde vi mulighed for at komme ud og flyve i helikopter over de 12 apostle, men desvaerre blev det regnvejr lige da vi skulle til det, saa der var ikke rigtig nogen af os der gad betale en formue for det... Men det ville ellers have vaeret rigtig cool at proeve!

I stedet koerte vi saa til et sted kaldet Lorch Arch Gorge, som er en 'bugt' der er opkaldt efter et skib som engang gik paa grund der med kun 2 overlevende. Derefter koerte vi til en anden beroemt klippeformation kaldet "London Bridge" (fordi den engang lignede London Bridge, men efter den ene halvdel af 'broen' styrtede i havet ligner den vist bare mest en eller anden tilfaeldig 'bue'), og derefter til Bay of Martyrs og Bay of Islands, som er to forskellige bugter med en masse klipper 'spredt' ud i vandet... De ligner lidt hinanden selvom der ikke er helt lige mange klipper o.s.v., men uanset hvad saa var det temmelig imponerende; ikke mindst pga. havet som 'brusede' omkring klipperne... Man ville ikke oenske at ryge i vandet der; saa kunne man vist godt vinke farvel til alt... Temmelig skraemmende!!

Efter Bay of Islands, som er mere eller mindre enden af Great Ocean Road, vinkede vi farvel til havet for denne gang, og satte i stedet kursen mod The Grampians Nationalpark.
Vi lavede et kort stop i Warrnambool, hvor vi koebte ind til frokost og aftensmad samt drikkelse til om aftenen (...). Frokosten blev indtaget ved Tower Hill, som er et gammelt vulkankrater, hvor vi saa emuer, kaenguroer og - juhuuuu!!! - min foerste rigtig vilde koala!!!! Emuerne var temmelig naergaaende; de kredsede rundt om de borde hvor man spiste frokost, og man skulle ikke vende ryggen til sin tallerken hvis man ikke ville have stjaalet sin sandwich... Det var lidt skraemmende at de var saa taet paa, for saadan nogle emuer er godt nok temmelig store!!! Tilgengaeld er de ikke saerlig kloge, saa man skulle bare holde sin arm/haand hoejt op i luften for at jage dem vaek, saa troede de nemlig det var en anden struds der var stoerre end dem... ;-) Og ja; det var helt vildt at se en koala i det fri; og endda temmelig taet paa!!! Det var nok til at holde mit humoer oppe resten af den tur...!!

Det foerste stop i Grampian NP var et klippefremspring kaldet "the Balconies"; fordi det efter sigende lignede et par balkoner... Jeg synes nu mere det lignede et kaempe krokodille naeb eller noget, men hver sin fantasi... ;-) Derfra havde man en rigtig god udsigt over The Grampians, som er en temmelig stor nationalpark. Der havde ioevrigt vaeret en kaempe bushfire i januar, saa alle traer m.v. var totalt sortsvedne. Men saa ser man samtidig ogsaa hvor hurtigt naturen herude kommer sig over saadan en brand, for alle steder var der ogsaa groenne totter af traer, buske m.v. som allerede var groet ud igen.

Derefter koerte vi til McKenzie Falls, som nok er det stoerste og mest imponerende vandfald jeg endnu har set (paa trods af at jeg tidligere sagde at der nu skulle meget til at imponere mig paa den front...). Man kunne tage turen helt ned til foden af vandfaldet - det var en tur af en meget stejl trappe, og det var - ikke overraskende - en temmelig haard tur op igen... Men det var det hele vaerd, for man havde en fantastisk udsigt over hele vandfaldet dernede fra!

Nattens stop var i en lille by kaldet Halls Gap, hvor vi boede i et andet gammelt hus omdannet til hostel (Neds beds...), hvor vi igen havde hele huset for os selv... Denne aften stod igen paa hygge, ild i pejsen og dvd for dem der kunne holde sig vaagne... godt jeg havde set den foer...(Priscilla - Queen of the desert, som jo handler om nogle Drag QUeens som drager ud i den australske outback til ALice Springs, og som var ganske interessant for de af os der senere skulle paa en tur til ALice Springs).

Den sidste dag var vi ude paa den vildeste klatretur jeg nogensinde har vaeret paa - tror jeg... Det var en ca. 1,2 km. tur som gik op paa toppen af en klippe i the Grampians. KLippen var vist kun ca. 180 meter hoej, men det meste af vejen var man noedt til decideret at klatre op. Det var temmelig anstrengende (og vores alle sammens stewart var taet paa at doe... eller saadan loed det ihvertfald...), men det var absolut det hele vaerd, for sikke en udsigt deroppe fra!! Det mest skraemmende var faktisk turen ned, for det er jo let nok at klatre op ad, men nogen gange lidt skraemmende naar det gaar stejlt nedad og man ikke rigtig har noget at holde fast i. Og hvor har man det godt med sig selv naar man har vaeret ude paa saadan en tur!

Derefter stod resten af turen desvaerre mest paa buskoersel... Vi havde ca. 500 km. koersel til Adelaide, som kun blev afbrudt af diverse stops (frokost, tissepauser, straekkeben pauser m.v.). Det var en temmelig halvkedelig eftermiddag, men ovenpaa de forgange 2 dages oplevelser gjorde det ikke helt saa meget!

Jeg maa sige at jeg var temmelig godt tilfreds med turen da vi omkring kl. 17.30 soendag aften naaede frem til Adelaide, hvor jeg tjekkede ind paa det samme hostel som den tyske pige (Michaela) jeg moedte paa den foerste tur, og som stadig var i Adelaide. Der er ingen tvivl om at det var en meget bedre tur - rent oplevelsesmaessigt - end den foerste!, som dog stadig vandt paa det sociale!

Mandag dryssede jeg saa ellers rundt i Adelaide sammen med Michaela - og fik med al sikkerhed bekraeftet at Adelaide er en temmelig kedelig by.... Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet (havde nemlig ikke lige naaet at laese saa meget i min Lonely Planet bog....), men nok noget i stil med Sydney og Melbourne... Men ak; Adelaide er godt nok den stoerste by i South Australia, men den virker langt fra som en storby... Det var lidt som at komme til Horsens, naar man havde forventet at lande i Koebenhavn eller Aarhus... ;-)) Saa jeg var glad for at jeg havde aendret mine oprindelige planer for at kunne blive et par dage ekstra i Melbourne... Oprindeligt havde jeg nemlig planlagt at have 1 uge i Adelaide, ud over de 2-3 dage jeg ville tilbringe paa Kangaroo Island, men nu havde jeg i stedet 1 uge INCL. de dage paa Kangaroo Island, hvilket viste sig at vaere MERE end rigeligt... Naar man har set de par bygninger m.v. der er vaerd at se i Adelaide, og naar man - som jeg... - ikke rigtig er til museer (dem er der faktisk ogsaa kun 3-4 stykker af i Adelaide), saa er der ikke ret meget andet at lave i selve byen... Saa er der godt nok diverse ture man kan tage paa, f.eks. til Kangaroo Island, Barossa Valley (vin...) m.v., men saa slipper ideerne ogsaa op....

Kangaroo Island (KI):

Mandag bookede jeg en 3-dages tur til Kangaroo Island, med afgang fra Adelaide tirsdag morgen. Kangaroo Island er en stor oe syd for Adelaide (ca. 45 min. sejltur), som har et helt fantastisk dyreliv (bl.a. fordi der ikke findes raeve, dingoer m.v. som kan true kaenguroer, fulge m.v.).
Turen startede fra Adelaide kl. 8.30 og det viste sig - endnu engang!! - at der ikke var ret mange deltagere... Jeg ved ikke helt lige hvad det er der sker for mig siden alle de ture jeg tager paa har meget faa deltagere... Det er godt nok 'lav saecon' lige nu (fordi her er saa piv-koldt!), men jeg ved at der stadig er ture som er fyldt helt op.. Meget mystisk! Naa, men denne gang var vi saa: 5!! Jeps; den er god nok... Der var Sarah fra USA, Vicky + Cooper fra UK, Felix fra Tyskland og saa mig selv... Og saa vores guide, Lisa (med de ondeste dredlocks jeg laenge har set...) og saa en 'guide aspirant', Brendan... Og det viste sig hurtigt at jeg var langt den aeldste paa den tur (Lisa 27, Vicky + Cooper 24, Sarah 23, Brendan 22 og Felix 21...), saa det varede ikke laenge inden jeg - endnu engang - blev doebt Granny.... Altsaa helt aerligt!!!!!!!!!

Naa, men foerste stop paa turen var - ja tro det eller lad vaere - en surf lektion ved Middleton Beach... Det var jeg ikke helt hut paa fordi det bare er saa piv-koldt hernede, men det var en del af alle de 4WD ture der var saa der var ikke rigtig noget at goere ved det... Man kunne selvfoelgelig vaelge ikke at deltage, men nu havde man jo betalt for det, og saa skulle jeg jo heller ikke nyde noget af at staa tilbage for alle de 'unge'.... ;-) Saa der var ikke andet for end at smide toejet (at staa i bikini i ca. 10-15 grader er en helt ny oplevelse....) og saa krybe i vaadedragten saa hurtigt som muligt! Og da man foerst havde faaet den paa var det ikke helt saa galt; faktisk var det eneste problem at taer og haender (som ikke havde nogen vaadedragt paa...) lynhurtigt blev totalt stivfrosne, saa det var temmelig svaert at staa paa boardet o.s.v. Naa, men koldt eller ikke; det var nu meget sjovt - ogsaa selvom det ikke gik naer saa godt som sidste gang!

Efter et par timer var vi dog alle mere eller mindre stivfrosne (igen - kun haender og foedder..), saa vi fik viklet os ud af vaaededragterne (temmelig svaert naar man naermest ikke kan maerke sine haender...) og i noget varmt toej igen, og saa var der ellers BBQ frokost i ejeren af tur-selskabet (og vores surf instruktoer)'s have. Hvor solen heldigvis kom frem, saa det var faktisk naermest helt behageligt at opholde sig udendoers...

Derefter koerte vi til Victor Harbour, som er en lille strandby, som mest er beboet af pensionister, men som en gang om aaret (paa hvad der svarer til 10-klassernes sidste skoledag) bliver invaderet af fulde skoleelever - til pensionisternes store irritation... ;-) Der fik vi indkoebt drikkevarer til de naeste par dage (troede vi da ihvertfald...), og saa koerte vi ellers til Cape Jervis, hvor vi skulle med vores egen private motorbaad til KI. Normalt tager man en faerge derover, men det er en temmelig stor katamaran faerge, saa det er jo ikke saerligt hyggeligt. Det var det derimod at sejle med vores baad, og vi saa da ogsaa et par delfiner (eller ihverfald rygfinnen m.v. af dem naar de hurtigt dukkede op til overfladen og saa ellers var vaek igen..) paa vejen. Sejlturen tog ca. 45 min. Derefter skulle vi koere i ca. 1,5 time inden vi naaede frem til vores 'farm', hvor vi skulle bo de naeste 2 dage. "Farmen" var et gammelt faareklipper skur omdannet til en slags 'hus'; det var et stort blikskur uden isolering m.v., men det har jeg jo proevet foer, saa der skulle mere til at slaa mig ud... At der lugtede temmelig meget af faar (lugten bliver aabenbart siddende i trae bjaelker m.v. temmelig mange aar...) kunne jeg ogsaa leve med! Men da det foerste vi saa, da vi traadte ind og taendte lyset, var en kaempe stor rotte-lignende tingest, som trampede over gulvet (det kunne faktisk lige saa godt have vaeret en hest, saa stor var den...), var jeg godt nok ikke laengere saerlig glad for situationen.... Heldigvis fandt jeg styrke i at Vicky var endnu mere hysterisk end mig.... ;-) Det hjalp da ogsaa lidt paa det hele, at Lisa og Brendan (efter at have raadfoert sig med naboen, som er 'caretaker' paa farmen og som ejer en lille arrig foxterrier som aabenbart kan fange rotter, possums m.v.) proevede at overbevise os om at det rent faktisk ikke var en rotte, men derimod en bandicuut, som tilsyneladende er yderst sjaelden at se... En Bandicuut er en - meget rotte lignende!! - ting, som dog ikke er lige saa klam som en rotte og som faktisk er i familie med kaenguroer m.v.

Naa, men da vi havde faaet installeret os i vores vaerelser (og rystet dynerne for at sikre os at der ikke nogen overraskelser der... og fejet de vaerste ederkopper ned fra vaeggene o.s.v.) skulle vi saa til at lave mad... Og saa var det vi opdagede, at vi - tilsyneladende - havde glemt den ene koeleboks paa baaden, eller ogsaa var den blevet forvekslet med en koeleboks fra den gruppe, som skulle tilbage med baaden og som vi 'byttede over' med... Og det var ikke bare en koeleboks - det var den koeleboks som indeholdt stoerstedelen af den mad vi skulle spise til aften og morgen mad den naeste dag.... Hhhhmmmm..... Heldigvis var der en masse forskellige groentsager m.v. i koeleskabet, og Lisa og Brendan fik lokket noget kylling ud af naboen, og saaledes lykkedes det os at tilberede et temmelig alternativt/kreativt men yderst velsmagende maaltid paa BBQ'en (som ogsaa i dette tilfaelde var eneste 'komfur'...). Og da vi naeste dag ville blive slaaet sammen med en 2-dages turgruppe var forsyningerne til resten af turen saaledes sikret...

Efter maden gik vi en tur rundt paa grunden udstyret med lommelygter (med roedt film over paeren for ikke at blaende dyrene), og vi saa baade koalaer og possums m.v. VILDT!! Tilbage i varmen ristede vi marshmellows (skumfiduser) over pejsen (jeg maa indroemme at jeg foretraekker dem i kold tilstand...!), og efter et par timer roeg de mest hardcore (Brendan, Felix, Vicky, Cooper og jeg) ud i noget rod med diverse 'drikke-spil'.... Og endnu engang maatte jeg jo bevise, at jeg stod tilbage for de unge.... Da klokken var omkring 2.30 havde vi saaledes udryddet stort set alt hvad vi havde koebt af drikkevarer til hele turen, og saa var det vist tid til at gaa i seng... 'Heldigvis' blev vi 'foerst' vaekket kl. 7 naeste morgen.....

Det var en temmelig klat-oejet flok der samledes til morgenmaden - og vi var alle noget traette af aftenens udskejelser da dagens foerste aktivitet viste sige at vaere en 9 km. gaatur.... Jeps... 9 km. - intet mere, intet mindre... Puha...

Foerst var vi dog lige nede ved den naerliggende aa/flod (eller noget) og saette nogle 'crayfish pots' ud (crayfish er en slags krebs/hummer), som vi haabede ville skaffe os en lille forret til aftensmaden....

Naa, men vi kom da igennem de 9 km., det var ikke verdens mest ophidsende tur mht. natur m.v. men vi saa da nogle forskellige fugle m.v. paa vejen.

Da vi omkring (sen...) frokosttid kom tilbage til farmen kunne vi saa hilse paa den nye gruppe, som vi skulle vaere sammen med resten af turen... Den nye gruppe bestod af 2 engelske fyre (drenge...), 1 walesisk pige, en spansk skolelaerer (paa ca. 45-50 aar... juhuu.. ikke laengere den aeldste...!!!!) og saa 3 japanske piger, som stort set ikke kunne tale og ej heller forstod noget engelsk... Og ingen naaede nogensinde at laere deres navne, saa de blev lynhurtigt bare doebt 'team japan'.... ;-)

Efter frokost koerte vi til seal bay, som huser en kaempe stor soeloeve koloni! Det var helt vildt, isaer fordi man kunne komme temmelig taet paa dem paa stranden m.v... Og de er godt nok temmelig store og skraemmende nogle af dem....

Derefter koerte vi til "Little Sahara", som er nogle kaempe store sand'bunker', hvor vi skulle proeve at 'sand boarde', dvs. en slags sand-surfing/kaelke... Det var helt vildt sjovt, og man havde - ikke saerligt overraskende - sand alle vegne bagefter!!

Derefter koerte vi til et sted hvor vi saa nogle af de smaa pingviner som jeg ogsaa saa paa Philip Island. Denne gang var det bare i deres helt naturlige element, og selvom vi kun saa ganske faa (ca. 3... i modsaetning til ca. 300 paa Philip Island) var det en kaempe oplevelse...

Derefter var det saa blevet tid til at tjekke om der var nogen fangst i vores crayfish pots.... Det var temmelig moerkt (eneste lys kom fra et par lommelygter), saa det var lidt af en udfordring at finde tilbage til hvor vi havde sat dem ud og faa dem hevet op o.s.v. Og det viste sig at vi rent faktisk havde fangst!!! Vi havde sat 4 net ud; Brendan havde sat 2 ud, 'drengene' (Felix og Cooper) havde sat 1 ud og 'pigerne' (Sarah, Vicky og jeg) havde sat 1 ud.... Og gaet hvem der havde fanget flest.... ;-))) Jeps; vi havde faktisk 4 i vores net - heraf en der var kaempe stor i forhold til de andre.... Drengene havde 2, og Brendag (som ellers virkede som om han var eksperten...) havde 0... Girlpower... hihi...

Vores fangst blev tilberedt som en laekker aperitif (suppleret med nogle ekstra fra fryseren).. Yderst eksklusiv backpacker middag!! Senere paa aftenen var der hygge foran lejrbaalet, hvor vi blandt andet fik besoeg af nogle temmelig fraekke possums, som blev ved med at snige sig ind i posen med marshmellows m.v... POssums er nogle sjove skabninger; ved ikke helt hvad de ligner - en blanding mellem en kat (stoerrelsen) og en lille vaskebjoern og en kaenguro....!? De er faktisk meget soede, men altsaa ogsaa temmelig fraekke (ihvertfald naar de er vandt til mennesker...)!

Naeste morgen fik vi serveret pandekager... yummie... Da alle havde pakket sammen og skiftet sengetoej m.v. var det afgang mod Remarkable Rocks, som er en klippeformation som ganske enkelt er... tjah.... remarkable!! Derefter saa vi fur seals ved Admirals Arch... Man kunne ikke komme naer saa taet paa som med soeloeverne dagen foer, men det var nu stadig temmelig imponerende (og de lugtede HELT vildt daarligt...).

Derfra koerte vi til Flinders Chase National Park, hvor vi spise frokost (heldigvis under et overdaekket picninc/BBQ omraade, for det var begyndt at tisse ned...). Derefter koerte vi til den nordlige del af oen, hvor vi 'legede' lidt paa en strand som man kunne komme ud til via en 'tunne' gennem nogle klipper, og saa var det desvaerre blevet tid til at saette kursen mod Penneshaw, hvorfra vi skulle med baaden tilbage til fastlandet....

Som foelge af vejret - blaest og regn - var det en noget vildere tur denne gang.... Faktisk har jeg aldrig sejlet i saa lille en baad med saa store boelger... Det var bare med at holde godt fast!!! Og dem der stod bagerst i baaden blev fuldstaendig gennembloedt af de boelger som stod ind over baaden... Men det var nu ganske underholdende alligevel!

Fra Cape JErvis var der saa et par timers koersel tilbage til Adelaide, hvor vi - temmelig traette - var fremme omkring kl. 20. Det var en rigtig rigtig fed tur!!

Fredag dryssede jeg lidt mere rundt i Adelaide - stadig ikke saerligt ophidsende....!!

Igaar var jeg saa paa en 1-dags tur til Barossa Valley og smage vin.... Pick up fra hostellet var kl. 7.45 og foerste stop var verdens stoerste gyngehest..... (et levn fra starten af 80-erne hvor man havde et flip med at bygge alle mulige 'store' ting, f.eks. kan man i queensland se en kaempe reje, kaempe ananas o.s.v., og her altsaa en kaempe stor gyngehest...!?). Derefter koerte vi til "whispering wall", som egentlig er en kaempe stor daemning, men som af en eller anden har den effekt, at man kan staa paa den ene side (og der er altsaa et par 100 meter fra den ene side til den anden) og hviske helt taet paa muren, og saa kan man hoere det fuldstaendig tydeligt paa den anden side. Det var meget mystisk - det er saadan noget min hjerne bare ikke kan fatte!?

Foerste vinsmagning fandt sted omkring kl. 10-10.30... Jeps; temmelig hardcore (for man spytter jo som sagt ikke ud naar man er en fattig backpacker der har betalt i dyre domme for turen...). Foerste sted var "Orlando", som er kendt for maerket "Jacobs Creek".
Derefter besoegte vi et lille familie ejet sted, Vine Crest, hvor vi smagte nogle rigtig gode vine!
3. stop (stadig inden frokost.... jeps, jeg sagde jo det var hardcore...) var et sted kaldet Richmond Grove. Efter vinsmagningen der havde vores guide lavet BBQ frokost til os (yderst tiltraengt...) og sidste stop var saa et sted kaldet Bethany Winery.
Endnu engang var det en temmelig lille flok - 7 deltagere (jeg siger jo der er et eller andet med de ture jeg tilmelder mig....), og det var ikke naer saa socialt som jeg havde haabet (de andre var 2 par og saa 2 piger der rejste sammen), men da vi kom tilbage til Adelaide omkring kl. 5/5.30 var jeg alligevel saa traet at jeg ikke orkede andet end at kaste mig paa min seng og laese, saa det var nok godt det samme....

Idag er hidtil gaaet med at vaske toej og opdatere min side her (der skulle gerne komme nogle billeder idag ogsaa...) - inden jeg i morgen drager ud paa den 10-dages 'overlevelsestur' til Alice Springs... Den er jeg godt nok temmelig spaendt paa.... Baade fordi det jo er saadan lidt 'back to nature' med at sove i swags og grave et hul hvis man skal paa toilettet, men ogsaa fordi jeg er lidt nervoes over hvilke mennesker der mon er med paa turen... 10 dage hvor man er SAA taet paa hinanden som vi kommer til at vaere det kan nemlig godt gaa hen og blive riiiiiiigtig lang tid hvis det er nogle man ikke rigtig 'fungerer' med.... Hhhhmmmm..... Kryds fingre!!!!

Naa, men eftersom det jo er 10 dages back to nature saa er jeg nok endnu engang udenfor enhver raekkevidde mht. mobiltlf. og ikke mindst internet... Men jeg vender frygteligt tilbage!!!!