Heading Bush (Adelaide -> Alice Springs)

Overskriften paa dette afsnit af min blog har flere betydninger....Foerst og fremmest er det navnet paa det tur-selskab, hvor jeg havde booket min tur fra Adelaide til Alice Springs... Og det navn er tydeligvis ikke tilfaeldigt valgt.... Den eneste tur de udbyder er den tur jeg var paa, og det er en tur som i bogstaveligste forstand "is heading bush".... Saa navnet er saaledes 100% daekkende for min tur fra Adelaide til Alice Springs. Og jeg vil allerede nu gerne understrege, at det er den fedeste tur jeg har vaeret paa herude (og nogen andre steder ioevrigt!!) - og min begejstring for denne oplevelse (ud af mine samlede oplevelser i Australien) er endnu kun overgaaet af mit ophold paa farmen....

Turen startede mandag d. 29. maj, hvor der var pick up fra hostellet kl. 6.30.Vi var 10 deltagere (som er max.) samt vores guide, Scott, og for en gangs skyld var jeg langt fra den aeldste... juhuu....

Deltagerne var (udover mig selv, selvfoelgelig...): Jane og Dave fra NZ (ikke et par, ca. 40-45 aar gamle men rigtig 'friske & ungdommelige'... laes: den slags mennesker som allerede efter 5 min. er saa irriterende at man konstant leder efter en hoej skraent man kan skubbe dem ud fra...), Natalia fra Tyskland (31 aar, fuldtids kunstner (maler, skulptoer m.v.), utroligt daarlig til engelsk...), Shona fra Scotland (32 aar, tatoveringer + piercinger temmelig mange steder paa kroppen, generelt til det 'alternative' men derudover rigtig soed og rigtig sjov), Danielle fra Melbourne (27 aar, ogsaa rigtig underholdende; den foerste jeg har moedt der rent faktisk kan laese en bog OG foelge med i og deltage i en samtale paa en gang), Ed & Amber (i starten af 30'erne, turens eneste par, fra hhv. England og Australien, de er gift men bor p.t. i hvert sit land indtil de bliver enige om hvor de skal bo... de var ogsaa alle tiders!), Matt (forkortelse af Mathias, 21 aar fra den tyske del af schweiz, enhver svigermors droem og den slags person som man bare ikke kan blive sur paa) samt Maude fra den fransktalende del af Schweiz (19 aar, netop faerdig med 2 mdr. engelskursus i sydney men burde nok forlange penge tilbage for hun var om muligt daarligere end Natalie til at tale engelsk..., men derudover rigtig rigtig soed pige, som havde en saa stor trang til chocolade og kager at hun hurtigt blev doebt coockiemonster, eller coockie, og som ioevrigt - pga. hendes alder og hendes ioevrigt soede vaesen - lynhurtigt blev vores alle sammens lille kaeledaegge).

"Bussen" var en Toyota Landcruiser hvor alt fra forsaederne og til bagdoeren i bilen var en stor 'kasse', hvor der var to 'baenke' overfor hinanden med plads til 4 roeve paa hver saede (dvs. man sad overfor hinanden med siden til koerselsretningen...). Paa taget af toyotaen var fastspaendt alle swags'ne, som skulle vaere vores senge for de naeste 9 naetter, og efter vognen var spaendt en lukket trailer indeholdende vores bagage samt alt andet til brug for turen (vandtanke m. op til 100 liter vand, koelebokse, bokse med tallerkener og bestik m.v., skovl, oekse, 'klapstole' o.s.v.o.s.v.o.s.v.).

Det siger vel sig selv, at naar man propper 8 fuldvoksne mennesker ind bagi en Toyota Landcruiser (og 2 paa passagersaedet), saa er der ikke saerlig meget plads tilovers, og det var der saa sandelig heller ikke.... Og det siger maaske ogsaa sig selv at naar der ikke er ret meget plads, saa er det ikke nogen fordel at have lange ben, og min foerste reaktion (efter at have koert i ca. 15 minutter hvorefter jeg allerede havde krampe i begge ben + bagsmaekken og mine knae var ved at doe...) var da ogsaa graensende til panisk hysteri: "hvordan skal jeg nogensinde overleve 10 dage (og ca. 3500 km.) i den her sardindaase???"......

Naa, men der var jo ikke rigtig noget at goere ved sagen; jeg var jo ligesom afsted og havde ioevrigt betalt i dyre domme for turen, saa fanden staa i om jeg skulle lade manglende benplads eller komfort ioevrigt komme i vejen for det... Og efter ganske kort tid var den foerste 'generthed' over at vaere indespaerret med 10 ukendte mennesker alligevel ogsaa vaek, og saa var man ikke laengere saa hysterisk over at flette ben paa kryds og tvaers, saa man kunne goere sig det lidt mere behagelig....

Foerste stop paa turen var faktisk kun en ganske kort koeretur fra hostellet - nemlig paa Heading Bush's kontor (som ioevrigt ogsaa var ejeren af firmaets' private bolig - han hed ioevrigt Mick og maa vaere temmelig naert beslaegtet med Crocodile Dundee...), hvor vi skulle underskrive diverse formularer om at vi forpligtede os til at bruge sikkerhedssele under al koersel, og at alle aktiviteter m.v. ooevrigt skete paa eget ansvar o.s.v. o.s.v. (dvs. generel ansvarsfraskrivelse fra deres side). Vi fik dog ogsaa en kop the/kaffe (tiltraengt for det var pivkoldt...), og saa havde vi ioevrigt ogsaa mulighed for at leje en varm sovepose, koebe fluenet eller andre noedvendigheder til turen... Jeg afslog naturligvis at leje en sovepose (20$...), for jeg havde jo for nyligt investeret i en (meget dyr...) VARM en af slagsen (ifoelge ekspedienten i butikken...) samt hue, handsker, en varm lagenpose og termoundertoej, saa jeg mente jeg var daekket fint ind..... Der skulle ikke gaa mange timer inden jeg blev klogere, men mere herom senere.....

Naeste stop var et roadhouse ca. en times tid udenfor Adelaide, hvor vi havde mulighed for at koebe lidt morgenmad m.v., og hvor vi efterfoelgende gennemgik planen for hele turen samt 'generelle sikkerhedsprocedurer' (hvis du farer vild saa forhold dig i ro (laes: undgaa at gaa i panik), kald paa hjaelp og hvis du ikke er blevet fundet inden det bliver moerkt saa taend et baal....osv). Paa det tidspunkt blev jeg endnu engang grebet af panik; og jeg svor for mig selv, at jeg - der er foedt uden nogen form for stedsans og ioevrigt ikke kan taende noget der bare minder om et baal... - for alt i verden skulle soerge for IKKE at fare vild...!!!

Derefter koerte vi mere eller mindre resten af dagen, indtil vi naaede til Southern Flinders Ranges. Koereturen var faktisk kun afbrudt af ganske faa tissepauser (oftest bag et af de beroemte, internationalt udbredte pee-trees, som findes i overraskende store maengder i den australske outback....), frokost (sandwich som vi selv lavede af det medbragte broed, paalaeg m.v. og indtaget paa en slags rasteplads) samt en enkelt gaatur paa et par km. i Flinders Ranges, inden vi koerte videre til det sted, hvor vi skulle overnatte: et temmelig oede sted i Flinders Ranges som (teoretisk set...) var en 'campingplads' (dvs. et dedikeret campingomraade - for naar det er en national park maa man ikke bare slaa lejr hvor som helst...), men altsaa den foerste af mange paa denne tur uden nogen form for faciliteter (vand, toiletter m.v....).

Mens Scott slog lejr, fik vi lov at gaa ud for at spotte "Yellow footed rock wallabies", som tilsyneladende er en mere sjaelden wallabie (lille kaenguro) som kun findes i netop det omraade, og vi havde faktisk held med at se indtil flere. Det var en fed oplevelse!

Da vi kom tilbage (efter det var for moerkt til at se flere wallabies...hvilket vil sige omkring kl. 18 hvor det er kulsort...) havde Scott som sagt slaaet lejr for os - dvs. kastet samtlige 11 swags ned fra taget af bilen, placeret alle vores rygsaekke m.v. paa deres presenning (saa de kunne daekkes over om natten), samt taendt baalet (med det trae vi havde samlet INDEN vi koerte ind i nationalparken...) og gjort klar til madlavning (dvs. foldet siderne ned paa traileren saa de kunne fungere som bord).... Nogle hjalp herefter med at snitte groentsager m.v. til aftenens maaltid, som - i lighed med stort set alle andre (aftens-)maaltider paa turen blev tilberedt direkte paa baalet. Maaden det foregik paa var at man haeldte alle groentsager m.v. i en stor smedejernsgryde (en saakaldt camp-oven) hvorefter man "boil the shit out of it for 1 hour".... Tilbehoeret var (for det meste...) ris, som blev kogt i en anden gryde (ogsaa direkte paa baalet), og saa var det ellers bare bon appetit.... Yum yum - utroligt hvor godt noget ganske simpelt mad kan smage naar det indtages i de rette omgivelser... Maaltiderne (morgen og aften) blev ioevrigt indtaget rundt om baalet (som regel saa taet paa baalet som overhovedet muligt for at kunne holde varmen...), hvor vi havde hver vores lille camping klap-taburet (dvs. stol UDEN ryglaen...). Og opvasken blev klaret ved at man kogte vand i en gryde som saa blev haeldt i nogle skaale (= vaskebaljen) og saa ellers paa ganske almindelig vis (bortset fra at det eneste lys var fra baalet og den 'halogen' spot som blev tilsluttet cigarettaender-stikket i bilen.....

Da mad, opvask m.v. var klaret og folk generelt var ved at vaere traette nok til at skulle (forsoege at...) sove under aaben himmel blev swags'ne rullet ud (man kunne selv vaelge lige praecis hvor man ville sove...); de fleste rundt om (resterne af) baalet for det var hurtigt blevet temmelig koldt.... Og saa startede ellers "det frosne mareridt"............

For det var paa dette tidspunkt blevet RIGTIG koldt, og saa snart man bevaegede sig mere end en meter vaek fra baalet blev man straks ramt af kulden. Jeg var ifoert mit termoundertoej, stoemper samt hue og handsker og var kravlet langt ned i min sovepose samt lagenposen, og jeg havde min tykke fleece troeje over hoften uden paa soveposen men under swag'posen' fordi swagen jo hviler direkte paa hoften (og skulderen = de hoejeste punkter naar man ligger paa siden), og fleecen skulle saaledes 'isolere' lidt saa kulden ikke skulle gaa direkte fra swagen ned paa mig.... Derefter blev swagen saaa trukket helt op over hovedet og forsoegt 'lukket' i toppen saa mindst mulig kold luft slap ind. Og jeg har aldrig i mit liv frosset saa meget!!!!! For naar man ligger paa en ca. 2 cm. tyk madras direkte paa jorden (kun adskilt af canvas'en fra swagen) saa skal jeg love for at man virkelig maerker kulden....... Jeg har sjaeldent sovet saa lidt paa en hel nat (8+ timer), og jeg har sjaeldent taenkt saa mange gange i traek at jeg var ved at doe....

Det viste sig da ogsaa at alle andre havde det paa noejagtig samme maade (selv Scott, som var vandt til de ture sagde at det var ekstremt koldt!!), og der var saaledes ikke de helt store problemer for Scott i at 'vaekke' os kl. 5.30 naeste morgen.... Og der var da heller ikke saerlig stor traengsel omkring 'vaske haender skaalen' (den skaal vi havde staaende med vand og saebe til at vaske haender i efter 'toilet'besoeg m.v.) som havde et fint lag is paa toppen.... Traengsel var der til gengaeld rundt om baalet, hvor vi alle forsoegte at toe op.... 8 nights to go...... puha... Jeg tror vi alle forudsaa en MEEEEEEGET lang tur den morgen....

I loebet af morgenen kom vi til en lille by, hvor man kunne komme paa toilettet (et af de rigtige!!) m.v., samt skifte fra hue til kasket (naar man sover med hue paa faar man temmelig vildt haar, saa jeg valgte bare at camouflere det med min kasket - og jeg havde saaledes i 10 dage i traek enten hue eller kasket paa doegnet rundt... fanstastisk ikke at behoeve at taenke paa at skulle saette haar...), mens Scott tankede op o.s.v., og der var ogsaa en lille forretning som - tilfaeldigvis - solgte forholdsvis billige soveposer m.v (35$ - men saa var de heller ikke saerlig tykke..) ..... Saa halvdelen af gruppen stroeg direkte ind og koebte en ekstra sovepose for at kunne overleve naeste nat i det fri - jeg var dog stadig for staedig til at koebe en ekstra sovepose (saa kunne jeg jo lige saa godt have brugt min gamle sovepose og saa bare lejet en ekstra af Heading Bush.... hvilket jeg ogsaa har fortrudt temmelig mange gange at jeg ikke gjorde, men det var jo ligesom for sent at goere noget ved nu....), saa jeg 'noejedes' med at koebe en slags fleece-sovepose, som jeg kunne have inden i soveposen men udenpaa lagenposen....

Den 2. dag blev ogsaa tilbragt i Flinders Ranges, hvor vi saa diverse grotter med aboriginal 'tegninger' som efter sigende var flere tusinde aar gamle. Det var ganske interessant (og det kommer fra den mindst kulturelle person nogensinde...). Vi saa ogsaa Wilpena Pound, som er en raekke klipper/bjerge som danner en 'cirkel' (mange, mange km lang/bred...), og som selvfoelgelig er fuldstaendig umulig at fotografere...

Aftenens camp var et stykke udenfor Flinders Ranges National Park (NP), hvilket betoed at vi godt maatte samle braende til baalet direkte hvor vi var... Campen var ikke et decideret campingomraade, men et (af mange) af de steder, hvor vi bare koerte ind naar vi saa et sted der var godt at campere. Det var en fed oplevelse bare at kunne goere det! Og vi kunne med det samme maerke, at det ikke var naer saa koldt som aftenen foer, saa folk slappede straks en lille smule mere af (maaske ogsaa fordi de fleste nu havde en ekstra sovepose m.v....), og at vi samtidig kunne nyde en fantastisk (en af mange paa den tur...) solnedgang mens vi pakkede ud o.s.v. skadede nok heller ikke humoeret....

Camping procedurerne var mere eller mindre de samme som aftenen foer; mens nogle samlede braende pakkede andre traileren ud, kastede swags ned o.s.v. Saa snart der var samlet nok braende blev der taendt baal, camping taburetterne sat op i en rundkreds omkring baalet, nogle snittede groentsager m.v. og andre slappede af med en (kold!!) oel omkring baalet. Efter maden var der 'faellessang' omkring baalet, hvor Scott spillede guitar og vi andre sang... Eller proevede paa det.... Vi havde ogsaa en runde hvor vi hver isaer sang vores nationalmelodi; det var en oem omgang.... ;-)

For at vaere sikre paa at vi ikke kom til at fryse den nat (trods ekstra soveposer og ekstra fleecetroejer uden paa termoundertoejet o.s.v.) placerede vi alle swagsene sammen (saa vi kunne forsoege at 'varme hinanden' lidt...) i 2 raekker (foedder mod foedder) og da alle var i seng (jeg kan afsloere, at det tager temmelig lang tid at komme ned i 3 lag (lagenpose, fleecepose og sovepose) inden i en lukket swag, naar man ogsaa er ifoert termoundertoej, fleecetroeje, hue, sokker o.s.v.), viklede Scott en stor pressing rundt om os alle, saa der var et ekstra lag til at holde kulden ude (altsaa kulden ovenfra... swag madrassen var jo desvaerre ikke vokset til mere end de samme 2 cm. i loebet af dagen, saa det var stadig stenhaardt og halvkoldt at ligge paa den) - og det, i kombination med at det generelt bare var en lidt varmere nat, gjorde at vi faktisk alle sammen sov mere eller mindre upaaklageligt hele den nat.....

Den 3. dag havde vi morgen-toilet stop i en lille by (Copley), hvor der var en hyggelig lille cafe hvor man kunne koebe bl.a. kaenguro og emu-pies m.v. Senere var vi paa besoeg hos en temmelig excentrisk 'kunstner', kaldet Talc Alf, som boede ude paa Lars T.'s marker i noget der mest mindede om et gammelt skur, og som lavede diverse skulpturer m.v. i en hvid slags sten eller lign. (talcium eller noget i den stil... deraf navnet talc alf...) - de var meget flotte og selvom de alle var temmelig abstrakte havde de alle en eller anden dybere mening (alt sammen noget med at alt haenger sammen med/afhaenger af solen., vi er alle ens o.s.v. os.v.). Weird.... men ganske underholdende....

Frokosten blev indtaget i vejkanten i en lille by (Marree), som ogsaa havde et lille museum med diverse aboriginal 'effekter' (originale redskaber m.v. som aboriginals brugte/stadig bruger til jagt, madlavning o.s.v . - alt sammen lavet af trae, sten o.s.v.) og hvor vi ogsaa saa en video om aboriginals i det omraade. Og igen maa jeg jo indroemme at selvom det lugtede temmelig meget af kultur, saa var det faktisk ganske interessant.

Derfra startede vi saa vores rejse ad det beroemte Oodnadatta Track, som er en MEEEEGET lang grusvej, som gaar op igennem outbacken (til Oodnadatta...). Det er en vej, hvor der er mange 100 km. mellem hver 'by' (og tankstation m.v.), vejen er til tider meget daarlig, og en stor del af vejen er der absolut INTET at se (der er bare grusvejen og toerre, flade 'marker' med/uden traer, buske m.v.), saa man kan undre sig over hvorfor det er en rute som saa mange (incl. australiere) vaelger at tage min. en gang i livet! Men netop det at der er absolut ingenting o.s.v. er nok med til at goere det til saa stor en oplevelse, som det rent faktisk er at gennemfoere turen. Det er umuligt at beskrive, og man kan nok ikke forestille sig hvor vildt fantastisk det faktisk er, foer man selv har proevet det.

I loebet af dagen kom vi forbi Lake Eyre, som er en kaempe stor (svarende til 1/6 af australiens samlede areal) saltholdig soe, som godt nok stort set altid er udtoerret (har kun vaeret fuld 1 gang i loebet af de sidste 150 aar), men som pga. alt saltet i jorden ser ud som om der er vand i ; det er det taetteste jeg nogensinde har vaeret paa noget der minder lidt om et fatamorgana; lige gyldigt hvor langt man gik for at naa til der hvor alt det hvide startede, saa ville man ikke naa det... Vildt!

Vi kom ogsaa forbi en lille kilde/soe som var temmelig varm og som lavede bobler (med ganske korte mellemrum kom der en stor boble op gennem sandbunden...); det var temmelig spooky, men der var aabenbart en helt naturlig forklaring paa det (som jeg dog ikke kan huske 100%)....
Om aftenen slog vi lejr paa en lokal cattle station (Anna Creek - vist nok den stoerste i australien, eller ihvertfald central australia)'s grund - der var en gammel ruin og et gammelt vandtaarn/vandtank m.v., som saa ganske fortryllende ud i den MEGET smukke solnedgang! Dem saa vi ioevrigt rigtig mange af, og solopgange ogsaa. Det - og saa at studere stjernehimmelen om aftenen/natten - er vist mindst halvdelen af hele oplevelsen ved at tage ud i outbacken (der er ikke noget lys eller lign. der kan 'forurene' oplevelsen; man kan se alle stjernerne helt klart!!).

Det var endnu en ok nat (ikke alt for kold...), bortset fra at det blaeste lidt, saa de af os der laa med hovedet i 'vindretningen' fik temmelig meget stoev og skidt ind i swagen (direkte i hovedet...) i loebet af natten... Det var faktisk saa 'varmt' (under presseningen...) at jeg smed stroemperne i loebet af natten (saa jeg kun var ifoert hue, termoundertoej og fleecetroeje...)... hvad siger I saa...

Naeste morgen kom vi igennem William Creek, som iflg. alle turistboegerne er den mindste by i central australia (population 2... men det passer altsaa ikke helt...), hvor vi besoegte det beroemte William Creek Hotel/Pub (en temmelig snusket pub, hvor man kunne efterlade sit visitkort eller anden form for 'id' (nogle havde efterladt gamle sko, undertoej, t-shirts o.lign med navn o.s.v. paa...) paa vaeggen, loftet eller hvor man nu kunne finde plads (jeg har jo desvaerre ikke noget visitkort laengere, saa jeg undlod at efterlade noget...), og hvor de morgenfriske kunne faa sig en morgen-bajer (klokken var paa det tidspunkt 8 om morgenen...).

Vi krydsede i loebet af formiddagen det beroemte Dog Fence, som er et hegn der skal holde dingoer ude, og som loeber igennem det meste af Australien (jeg har krydset det - og aabnet og lukket laager - temmelig mange gange i det samme hegn adskillige km laengere oest paa, mens jeg var paa farmen...).

Inden frokost kom vi til Cooper Peedy, som er den beroemte opal mine by, hvor de fleste bor i 'huler' (for det meste gamle opalminer) under jorden. Det er en vildt maerkelig by; temmelig grim, temmelig stoevet, fyldt med saere mennesker og en masse spraengstoffer, og alt gaar ud paa at finde opaler. Det foregaar ved at man koeber en 'mining'tilladelse til et bestem stykke jord og saa giver man sig ellers til at soege efter opaler. Maaden man 'graver' paa er med spraengstoffer, saa man kan ogsaa koebe tilladelser til at fremstille samt bruge spraengstoffer... Meget betryggende... Hvis man er heldig kan man tjene en formue - men saadan er det vel altid!?

Vi fik en rundtur paa et slags 'museum' hvor vi foerst saa en video om cooper peedy samt opalmining generelt, og saa fik vi en rundttur i et af de underjordiske 'huse' samt en gammel opalmine.... Det er meget saert at bo under jorden; jeg tror bestemt ikke mine klaustrofobiske tendenser ville kunne undertrykkes i laengere tid der, men hvis man synes det er irriterende naar solen skinner ind i sovevaerelet om morngen var det maaske en mulighed!? Efter frokost var det saa blevet tid til dagens virkelige hoejdepunkt: turens foerste bad!!!! Juhu... det var simpelthen ubeskriveligt dejligt at faa vasket alt stoevet ud af oejne, naese, haar - og hvor det nu ellers havde gemt sig i loebet af de foerste 3,5 dage..... Og det lykkedes os naesten af faa rene fingernegle igen....

Om eftermiddagen koerte vi til Ackaringa Hills i 'the painted desert' (som i virkeligheden ikke er en oerken...), hvor vi slog lejr. Ackaringa Hills er nogle bjerge/bakker (officielt 'land formations') dannet pga. jord erosion for millioner af aar siden, og som pga. de forskellige typer af mineraler m.v. der findes i jorden har en masse forskellig farvede 'striber' (roede, hvide, graa, brune o.s.v....). Paa vejen holdt vi ind og besoegte indehaverne af en lokal cattle station og fik en sludder (og en oel...) med dem.

Naeste morgen skulle vi se solopgangen ved Ackaringa Hills, saa det var op og afsted meget tidligt uden morgenmad (blev indtaget mens vi saa solopgangen). Det var endnu en fantastisk flot solopgang!!

Derefter koerte vi til Oodnadatta, hvor vi havde toiletstop m.v. paa 'the pink roadhouse' (hvor alt og jeg mener bogstaveligt talt ALT lige fra benzinstandere til borde, stole m.v., er pink....). Vi var ogsaa paa det lokale 'museum' (Old Ghan Railway museum), som bl.a. havde diverse udstillinger m.v. vedroerende forskellige slags bush-tucker (bush foede, dvs. 'orme', goannas, kaenguro, baer m.v. som aboriginals oprindeligt levede af...) samt de lokale aboriginals involvering i lokalsamfundet.

Derefter koerte vi stort set resten af dagen ad de samme slags stoevede og bumblede grusveje indtil vi naaede Dalhousie Springs, hvor vi skulle campere for natten. Det var den foerste rigtige campingplads paa turen (dvs. incl. toiletter og bad... af en art...). Desvaerre betoed det ogsaa at der var andre mennesker. Paa det tidspunkt var vi nemlig blevet saa vandt til ikke at se andre mennesker, at vi faktisk foretrak det paa den maade - ogsaa selvom det betoed ingen toiletter, bad m.v. Heldigvis var der ikke ret mange andre mennesker - kun 4 andre biler, saa det var lige til at klare.... Men det var overhovedet ikke bad og toiletter der var interessant (faktisk endte det med at ingen var i bad mens vi var der...) i sammenligning med stedets helt store attraktion; de varme kilder!!!! Dalhousie Springs er saaledes en stor soe/kilde, hvor vandet aaret rundt er ca. 36-37 grader varmt.... Det var simpelthen 'heaven on earth'!!!!!!!!!!!

Det var naesten moerkt da vi naaede frem, saa det var badning i moerke, men fordi det var saa dejligt varmt (det var nemlig ikke saerlig varmt udenfor vandet...) lykkedes det mig at overvinde min paranoia over at bade i soer hvor jeg ikke kan se hvilke slags kryb (incl. fisk m.v.) som befinder sig i vandet - jeg undlod bare at staa paa bunden (ihvertfald der hvor den var mest bloed og mudret...), og saa soergede jeg for at bevaege mig mest muligt, saa de smaa fisk (som vi hurtigt maerkede!!) ikke rigtigt gad smaa-nippe mig... Vi badede foer maden, og efter vi havde spist var vi saa ogsaa nogle faa der gik i igen (denne gang udstyret med oel/roedvin m.v.) - det var vildt!!! Naeste morgen fik vi lov at sove 'laenge' (til kl. 7...) - og mens de fleste af os badede igen lavede Scott RIGTIG morgenmad til os paa baalet (toast, spejlaeg, bacon, baked beans etc. - lavet paa en grillrist/plade som blev placeret direkte paa baalet) - det var vild luksus (normalt bestod morgenmaden af cornflakes/muesli).

Hele den dag stod paa koersel - kun afbrudt af diverse tissepauser (bag traer... naar der ellers var nogen traer...) samt frokost m.v. Undervejs krydsede vi graensen til Northern Territory (hidtil havde vi kun koert i South Australia), og om aftenen slog vi lejr et eller andet sted midt i ingenting (et sted mellem Finke og Kata Tjuta...) hvor vi fandt et godt sted....

Naeste dag koerte vi indtil midt paa formiddagen, hvor vi naaede til Yulara, som er 'byen' ved Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas), hvor vi skulle overnatte paa campingpladsen (man maa nemlig ikke campere andre steder i nationalparken). Undervejs saa vi Mt. Connor, som er en stor klippetingest, som paa afstand ligner Uluru (Ayres Rock). Idet Yulara som sagt er det eneste sted man kan campere i 'naerheden' af Uluru m.v. er der temmelig mange mennesker der - hvilket selvfoelgelig var lidt af et kulturchock for os.... Utroligt saa hurtigt man vaenner sig til at have det hele for sig selv... Men vi fik heldigvis en plads som ikke laa lige op og ned ad nogen andre, og efter vi havde laesset vores braende til aftenens baal af (som vi havde samlet tidligere, og som man ikke maatte tage med ind i nationalparken..), koerte vi til Kata Tjuta (som er den anden store klippeformation - minder om Uluru, men bestaar af en masse 'smaa' stykker, hvorimod Uluru (paa afstand...) ser ud som om den er en stor sten....

Efter frokost (som blev indtaget paa parkeringspladsen sammen med ca. 2 mio. fluer.... og de siger det er endnu vaerre om sommeren.... yak!!) var vi saa ude paa den beroemte gaatur 'Valley of the winds walk' gennem Kata Tjuta - det er ca. 7 km. som gaar baade op og ned, saa det er ikke en tur der ville vaere saerlig fed at gaa i alt for varmt vejr... Heldigvis havde vi jo ikke de problemer - saa selvom det nu var blevet noget varmere end da vi startede turen - saa havde vi det ganske behageligt i lange bukser og t-shirts....

Sidst paa eftermiddagen var det saa afgang til 'sunset' p-pladsen ved Uluru, hvor vi (ikke overraskende...) skulle se solnedgangen over Uluru (det er meget populaert, da man ser hvordan den 'skifter farve'...), og her kom vores 4WD med tagbagagebaerer saa for alvor til sin ret... Vi kunne nemlig nyde udsigten fra taget af Toyotaen (som var dejlig bloed pga. opbevaringen af alle swagsene) med indtag af oel og chips, og selvfoelgelig kameraet i den anden haand.... Saa bliver det ikke bedre!!!

Om aftenen var det saa blevet tid til turens 2. bad (3. hvis man taeller badningen i Dalhousie Hot Springs med... men det taeller vel ikke rigtig naar man ikke bruger saebe o.s.v.), og derefter indtag af aftenens BBQ. Life is great!!!!!!!!!

Naeste morgen var endnu en MEGET tidlig starter (5.15) - vi skulle nemlig op og se solopgangen ved Kata Tjuta (hvor man heldigvis ogsaa kunne se Uluru samtidig...). Morgenmaden (muesli/cornflakes) blev indtaget mens vi saa solopgangen; det var godt nok lidt svaert baade at styre den dybe tallerken, ske samt kamera ifoert handsker, for det var frysende koldt!!!! Men udsigten var nu det hele vaerd!!!!!!!!!

Bagefter brugte vi noget tid paa kulturcentret ved Uluru, som er en udstilling/information om Uluru's betydning for aboriginals (det har en meget stor, hellig betydning for dem) m.v., hvilket igen (trods det kulturelle isaelt...) var meget interessant! Efter frokost gik vi saa den beroemte "Base walk", som er en 10 km. lang gaatur rundt om hele Uluru. Det er helt vildt saa anderledes 'stenen' er taet paa i forhold til naar man ser den paa afstand (hvor den mest af alt ligner en kaempe stor chocolade-drys overtrukket kage...), og ud over at det generelt bare er vildt flot saa var der ogsaa diverse rock paintings (aboriginal tegninger) m.v. OG det var endnu engang varmt nok til t-shirts og (senere, efter gaaturen...) klip-klappere... Juhu!!

Hele eftermiddagen derefter koerte vi (igen...) indtil vi naaede et sted (endnu engang midt i ingenting...) hvor vi slog lejr. Paa vejen saa vi baade vilde kameler (ja, der er faktisk vilde kameler i Australien... de er ganske vist ikke indfoedte, men har levet der vildt i mange mange aar nu...) samt vilde heste (brumbies...). Ja vi saa selvfoelgelig ogsaa kaenguroer m.v. (incl. den store 'red kangaroo', som vist kun lever ude i outbacken, og som er den stoerste slags...), men dem saa man jo hver dag, saa det glemmer man ligesom at blive ophidset over i laengden.... ;-)

Om aftenen var det blevet tid til at proeve noget rigtig bush-tucker, saa Scott fattede skovlen og gravede efter witchedy-grubs, som er de fede hvide larver som aboriginals spiser.... (navnet witchedy kommer af de traer som de bor under, nemlig witchedy trees...)... Det lykkedes ham at finde 2, og efter at de var blevet ristet paa baalet (man kan vist ogsaa spise dem raa, men det var der ikke saa stor tilslutning for...) proevede de modigste (som ikke includerer mig...!!) en bid af en stegt larve... Yak, siger jeg bare!!! De fleste synes dog det smagte ok - lidt af noedder vist nok... Men jeg mindes stadig dengang jeg skulle forsoege at spise en af de yderst delikate snegle min kaere svoger havde tilberedt (og ja, jeg synes faktisk de lugtede godt og saa laekre ud...), men hvor det aldrig lykkedes mig at sluge den, saa jeg taenkte at jeg ligesaa godt kunne give op paa den der larve med det samme....

Vi fik dog ogsaa rigtig mad den aften... ;-) Og senere forsoegte vi saa at laere at spille (?? ved ikke om det hedder spille...!?) paa didgeridoo (det lange trae roer som aboriginals spiller paa); det var der faktisk indtil flere (denne gang incl. mig...det maa vaere pga. min tidligere karriere som klarinetist...) der havde nogenlunde succes med - altsaa bortset fra at vi ikke rigtig havde luft nok til at blaese i saerlig lang tid... For at kunne spille rigtig er det noget med at man skal suge luft ind ad naesen SAMTIDIG med at man blaeser ud med munden (i roeret...) - det lyder for mig som en fysisk umulighed...!!?!?

Naeste morgen var det op og afsted i et mere behageligt tempo (ingen solopgang der skulle naaes...), og vi ankom herefter til Kings Canyon foerst paa formiddagen. Her gik vi den 7 km. lange tur, som jeg ogsaa gik med Tina og Lance sidst jeg var her, men som var mindst lige saa imponerende denne gang. Efter frokost var der saa udsigt til endnu en lang koeretur, som igen kun blev afbrudt af diverse 'udsigts-stop', tissepauser m.v. Sidst paa eftermiddagen naaede vi saa frem til Western McDonalds Ranges (nej, det har ikke noget at goere med den gyldne maage...), hvor vi saa en kaempestor 'klippeformation' som i virkeligheden er et mange millioner aar gammelt meteorkrater (vildt!!), inden vi slog lejr paa den 'organiserede' bush camp (dvs. et dedikeret campingomraade i nationalparken, hvor der oven i koebet var den store luksus af 1 stk. toer-closet toilet...), som vi heldigvis havde for os selv!!

Og saa var det ellers blevet tid til at nyde den sidste aften i hinandens selskab. Det var maerkeligt at taenke paa hvor hurtigt de sidste 9 dage havde gaaet (hvem skulle have troet det da vi startede... ikke mig ihvertfald...), og hvor vant vi var blevet til at gaa/sidde/sove/o.s.v. op og ned ad hinanden 24 timer i doegnet. Hulk!

Det eneste gode ved at det var sidste nat paa turen var dog, at det saa ogsaa var sidste nat i swags... Det var endnu en piv-kold nat, hvor der ikke blev sovet meget, hvorfor vi ikke rigtig kunne nyde at vi havde faaet lov til at 'sove laenge' (nu til 7.30!!) den sidste morgen....

Den sidste morgen var endnu en stille og rolig starter. Vi fik endnu engang serveret 'rigtig' morgenmad (aeg, bacon m.v.) som blev indtaget i ro og mag. Efter vi havde pakket sammen o.s.v. var det saa blevet tid til den obligatoriske aktivitet paa sidste dag af Heading Bush's tur: The Heading Bush Swag Throwing Worldchampionship..... Det bestod ganske enkelt i en konkurrence om hvem der kunne kaste en swag laengst....

Og ja; jeg blev kaaret til (womens) Worldchampion med rekorden 5,5 paele (det var nogle paele som afgraensede campingomraadet, og som var placeret med en lille meters afstand mellem hver...).... Det er vel ikke for ingenting man er gammel brystsvoemmer.... Og saa skal det maaske ogsaa tilfoejes at det absolut er en fordel at have lange arme og jeg var absolut den hoejeste af pigerne paa turen (faktisk ogsaa hoereje end flere af drengene...) ;-))

Foerste stop paa dagens tur var Glen Helen Gorge, som var helt fantastisk flot. Naeste stop var Orminston Gorge, som ogsaa var rigtig flot, men mange af os magtede ikke rigtig mere 'sightseeing', saa mens de mere energiske gik en tur i omraadet, kastede vi os ved vandkanten og noed at blive bagt i solen (helt ny fornemmelse...). Efter vores sidste 'campingfrokost' var det saa - desvaerre - blevet tid til afgang mod turens final destination: Alice Springs.... Det var en koeretur paa et par timer, saa vi var fremme sidst paa eftermiddagen.

For at afskeden ikke skulle blive alt for brat valgte vi at gaa ud og spise sammen om aftenen - nu renvaskede og ifoert rent toej.... Juhuuu... Det var rigtig hyggeligt, men vi var alle temmelig traette (og yderst ivrige efter at sove i en rigtig seng...), saa de fleste (incl. mig...) gik temmelig tidligt hjem i seng (midnat... eller maaske foer...). Naeste morgen moedtes vi igen - denne gang til morgenmad paa en lille cafe, og saa var det desvaerre blevet tid til afsked med de fleste... Det var lidt soergeligt at skulle sige farvel (ihvertfald til de fleste... tror stadig ikke jeg kommer til at savne de to fra NZ...), for efter 10 dages intensiv 'socialt samvaer' foeles det pludselig meget maerkeligt at skulle skilles... Heldigvis var der 3 af de andre, som ogsaa var i Alice Springs et par dage (lige som mig), saa der blev afskeds-seancerne spredt lidt mere ud....

Som jeg vist startede med at skrive, saa var dette den stoerste (tur-)oplevelse jeg har haft i australien indtil nu, og hvis nogen nogensinde vover sig herud og vaelger at tage fra Adelaide til Alice springs, saa kan jeg klart anbefale at goere det paa denne maade!!!!! Det var simpelthen ubeskriveligt. Pivkoldt. Moegbeskidt.Vildt. Fantastisk.

De naeste par dage i Alice Springs (ca. 2,5 dage) blev brugt paa at vaske toej, slappe af og en lille smule lege turist... Den foerste turist-ting jeg var paa var i det lokale reptile center, hvor man kunne se diverse reptiler (slanger, lizards m.v.) som findes i central australia - og der var ogsaa en 'handle a reptile' seance, hvor man fik viklet en slange om halsen (en 3 meter lang kaempe python) samt fik lov at holde 3 forskellige slags lizards... Jeg havde ellers svoret at jeg IKKE skulle roere nogen af dem, men Shona (som jeg var der med) fik mig alligevel overtalt.... YAK!!! Jeg troede jeg skulle have mareridt over - isaer - slangen flere naetter bagefter, men det skete nu ikke og maaske har det i virkeligheden kureret min fobi for lizards.... (ikke slanger, dem er jeg stadig raed for...)... eller maaske ikke... Jeg har ikke set nogen i det fri siden da, saa jeg har ikke lige faaet testet om jeg nu ikke laengere er bange for dem.... ;-)

Den naeste turist-aktivitet var RIGTIG turistet; nemlig en times kamelridning.... Jeps....!! Sammen med Matt og Shona tog jeg paa en tur, hvor vi skulle se solnedgangen paa kamelryg... Det var ganske underholdende, men ikke noget vildt imponerende (og nu forstaar jeg hvorfor kameler kaldes for oerkenens skib...man kan godt blive soesyg hvis man skulle sidde der meget laengere...), saa jeg tror ikke det er en aktivitet jeg vil tage op saadan mere serioest i fremtiden....

Og efter de par dage i Alice Springs, samt afsked med de sidste, var det saa blevet tid til naeste del af min rejse: 3.5 dages tur til Darwin... Foelg med i naeste afsnit....