Broome -> Perth

Ja ja - her kommer den saa; 2. del af fortaellingen om vores (Mette & jeg) tur fra Darwin til Perth.... Det regner nemlig IGEN her i Perth, saa hvad andet er der at lave end at sidde og hamre i tastaturet!? Kan ikke vente til mit fly letter mod Broome, sol og varme i eftermiddag!!!!!

9. juli 2006:
Vaekkeuret ringede kl. 5.45 saa vi kunne naa et bad (belaert af vores erfaringer fra 1. del af turen; man kan aldrig bade nok inden saadan en tur...) og pakke det sidste inden der var afgang kl. 6.30 - tror jeg nok!? Vi var dog faerdige i temmelig god tid, saa vi - og vores egen lille afskedskomite bestaaende af Jeanet, Gemma og en enkelt overnattende tysker (ingen naevnt, ingen glemt..........) fra den sidste tur - stod bare og hang ud ved bussen mens vores guide, som viste sig at vaere en sej chick med det yderst seje navn Tanya...., stressede totalt over at vi stod og pustede hende i nakken...
Naa, men afsted kom vi da - og det viste sig at vi denne gang kun var 10 + Tanya, saa der var endnu engang god plads i bussen (som denne gang var en af de der aflange minibusser med plads til 21 - men hvis man skal sidde 21 i den saa skal man helst ikke vaere over 150 cm....), saa vi nappede et dobbeltsaede hver; saa var der mere plads til at sove..........

Turdeltagerne bestod denne gang af 1 engelsk par (Claire og Dave), 1 australsk/engelsk par (Nancy og James), 1 australsk wanna-bee sanger/musiker nu IT-noerd Jaimie, 1 fransk pige (Candelence - eller noget i den stil... laerte aldrig at udtale det...), 1 japansk ungersvend (Yoisky - saadan loed det ihvertfald...), vores seje 5x-aarige veninde Pat fra 1. del af turen, og saa selvfoelgelig de to eventyrlystne danskere...

Den foerste dag skulle vi koere hele dagen; 840 km - vaersgo og sov!! Det var en temmelig uinteressant tur, saa sov - tjah det gjorde vi en del! Foerste stop var kun ca. 30 km. udenfor Broome, hvor vi forsoegte at koebe alkohol til turens foerste 3 dage, hvor vi ikke ville komme i naerheden af nogen pubs, butikker eller andet (bad, f.eks....) - men uden held; de ville ikke saelge noget saa tidligt (kl. 7...) en soendag morgen. Hva' fa'en har de gang i?? Naa, men derefter koerte vi ca. 300 km. inden naeste toilet/straekke ben stop, og derefter koerte vi saa lige ca. 300 km. mere - kun afbrudt af politiet, der mente Tanya koerte lige en anelse for staerkt (116 km/t hvor hun maatte koere 100 m. trailer... ups!!), saa hun maatte paent ud og staa skoleret foran to ivrige land-betjente, mens vi andre forsoegte ikke at grine alt for meget inde i bussen....

Frokosten blev indtaget paa en rasteplads i Port Hedland; en by med gigantisk jernproduktion (der er en masse store jern-aare miner, eller hvad saadan nogen nu hedder...) samt saltudvinding (fra havsalt) - en temmelig ucharmerende by, hvor ALT (incl. duerne) er roed-brunt fra alt jern-stoevet.... Charming! Efter frokost forsoegte vi saa endnu engang at finde et sted der ville saelge alkohol, men ak nej; Licquer-land har altsaa ikke aabent om soendagen i Port Hedland... Krise!!!! Det ville aldrig vaere gaaet med vores guide fra foerste del af turen - han ville nok vaere koert tilbage til Broome eller lign. for at koebe noget...

Efter frokost koerte vi igen et par timer, inden vi slog lejr for natten ned til en aa/flod - lige ved siden af en bro; det saa vildt hyggeligt ud, lige indtil det foerste roadtrain (lastbil med 2-3 anhaengere....) buldrede over broen og trykkede hornet i bund for lige at 'hilse paa'.... Hej hej!

Aftenens rutiner var egentlig mere eller mindre de samme som paa sidste tur - finde braende, pakke ud, taende baal, snitte groentsager m.v., lave mad - men det var tydeligt at maerke, at vi nu var afsted med et nyt hold, hvoraf de fleste tilsyneladende aldrig havde deltaget i noget tilsvarende, for mage til hjaelpeloese stakler skulle man da lede laenge efter.... Naa; vi kom da igennem det - men muligvis allerede der tror jeg de andre besluttede sig for at Mette og jeg var nogle vaerre hyaener.... Ja det kan man jo ikke forestille sig, men altsaa det tror jeg nu de syntes...

Vi brugte aftenen til at hygge om baalet, og da vi skulle til i seng rullede Mette og jeg saa vores swags OG soveposer ud taet paa baalet for at opsnappe lidt varme (det virkede nemlig som om det skulle blive en kold nat...) - og derefter brillerede Dave saa med at kaste en stor braendeknude paa baalet, saa baalet sendte store gloeder ud i alle retninger - incl. ned over min sovepose, hvorefter den havde temmelig mange store "lufthuller" hvor alle dunene o.s.v floej ud.... IKKE SAERLIGT POPULAERT HOS DEN UNGE FRK. PEDERSEN!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Naa, men det nytter jo ikke at graede over spildt maelk (eller huller i soveposen), saa det var bare frem med gaffa-tapen og saa ellers bare forsoege at lappe soveposen paa bedste vis... Jeg kan godt afsloere at den ikke er saerlig koen nu, men saa laenge tapen holder gaar det jo nok...

Naeste morgen kunne vi sove laenge - helt til kl. 6.30... Vi skulle koere et par timer, inden vi naaede til Karijini Nationalpark - vi stoppede dog lige lidt udenfor Nationalparken for at samle braende, idet der efter sigende ikke var saerlig meget at finde der hvor vi skulle slaa lejr. Og efter at have samlet det maatte vi saa ogsaa have det bokset IND i traileren ovenpaa vores tasker m.v., idet man reelt set ikke maatte tage trae med ind i nationalparken hvorfor vi ikke kunne transportere det paa taget af traileren som normalt...

Foerste stop i nationalparken var et besoeg paa visitorcentret, hvor der var en udstilling om aboriginals o.s.v. Derefter koerte vi til Dales gorge, hvor vi gik en rigtig dejlig tur ned til Cirkular Pool, hvor vi (eller ihvertfald de modigste af os...) hoppede i og fik turens foerste "bad"... Det var en ISKOLD fornoejelse, men heldigvis var der nogle smaa vandfald, hvor man kunne klatre op og tage noget der mindede om et 'brusebad', og det vand var af en eller anden grund meget varmere... Det var godt nok ikke ligefrem varmt, men sammenligned med det i soen var det naermest som et godt brusebad, saa det noed vi i fulde drag!
Derefter gik vi langs med gorgen til Fortesque Falls, som var en masse vandfald i forskellige niveauer/plateauer, og bagved laa saa en anden 'pool'; Fern Pool, hvor vi spiste vores medbragte sandwiches. Det var et dejligt sted, vandet saa rigtig laekkert ud, men der var ingen sol og da vi saa naermere paa vandet saa vi til vores (eller ihvertfald min!!) store skraek at der var RIGTIG mange fisk i vandet, saa vi sprang badeturen over.... Mette og jeg gik i stedet tilbage til Fortesque Falls, hvor vi fandt et lille plateau hvor vi sad og noed solen i nogle timer, inden vi skulle tilbage til bussen. Turen tilbage gik ad en anden sti - langs med klippekanten; den var paent stejl, men det var faktisk rart at faa brugt lidt energi efter at have siddet i bussen hele dagen forinden.

Om aftenen hyggede vi igen om baalet - denne gang med at riste marshmellows paa baalet o.s.v.
Mette og jeg (og et par af de andre) havde denne gang slaaet et lille iglotelt op (2 personers, saa med os og swags og soveposer derinde var der ligesom ikke plads til noget som helst andet...), hvor vi rullede vores swags ud (for at undgaa at blive braendt af igen... og ogsaa fordi foerste nat var en anelse koelig...), saa vi havde en dejlig varm nat!!

Naeste dag var saa om muligt endnu mere en 'sove-laenge' dag - vi skulle foerst op kl. 7, og vi fik oven i koebet serveret pandekager, yummie...
Idag skulle vi se Weano gorge, hvor man skulle klatre ned ad en temmelig stejl sti. Nede i bunden af gorgen var det saa af med sko, shorts m.v. og saa vadede vi ellers igennem iskoldt vand og klatrede paa klippesiden over vandet o.s.v. foer vi naaede frem til en meget smal kloeft, hvor vi smed resten af kludene indtil bikinien.. Derefter klatrede/vadede vi saa 15-20 meter igennem denne smalle kloeft inden vi naaede enden - en iskold rockpool. For at komme derned skulle man holde i et metalgelaender mens man forsoegte ikke at glide; der var paent meget tryk paa vandet - og de sidste 1,5 -2 meter skulle man saa klatre ned ad en lodret klippevaeg ved at holde i et reb... Jow jow; der blev proevet graenser af!! Fordi vandet var saa koldt, og der var ingen sol dernede, var der dog ingen der havde lyst til at bade, saa efter en kort pause oksede vi saa hele vejen tilbage igen... Og fordi vi alle bare var ifoert bikini/shorts (folk der klatrer i bikini er ioevrigt et rigtig oemt syn...) var der ingen der havde kamera med, og der var ikke lige nogen der gad tage turen tilbage MED kameraet, saa vi fik desvaerre ingen billeder derfra.

Naeste udfordring var saa Hancock Gorge; turen derned var om muligt endnu stejlere end den til Weano gorge, og de sidste 2-3 meter foregik af en lodret stige. Da vi naaede bunden skulle vi saa igen klatre paa klippesiderne langs med/over vandet - nogen steder var der godt nok ikke meget at saette foedderne paa, men ved kollektiv indsats lykkedes det dog alle at komme igennem (der var godt nok nogen der var mindre gode til at klatre end andre... og nej, mette - det var ikke dig jeg mente!!). For enden var der en lille aabning - som blev kaldt amphi-teatret - og derfra var der saa endnu engang en ekstra lille klatretur (the Spider walk) gennem en smal kloeft, hvor vandet brusede med paen styrke i bunden. Denne gang skulle vi saa gaa/klatre med en fod/arm paa hver side af kloeften og saaledes 'kile' os igennem for at naa frem til Kermits Pool; men det var nu ogsaa besvaeret vaerd. Endnu engang stod alle over mht. badning, for det var iskoldt og ingen sol... Klatreturen var endnu en paen udfordring, men det var fedt at gennemfoere det, og turen tilbage gik meget lettere, saa vi havde armene paent hoejt i vejret da vi naaede tilbage....

Efter Weano gorge koerte vi til en lookout ved Joffre Falls (ikke mere klatring for idag..) hvorefter vi koerte mod Hamersley Gorge. Paa vejen moedte vi en slange, som var blevet koert over, men den var ikke doed og laa derfor bare og vred sig. Saa Tanya maatte ud med skovlen og kappe hovedet af den for at goere en ende paa dens lidelser - yak...

Hamersley gorge var endnu en fantastisk flot (georgeus....) gorge, hvor vi havde chancen for et LIDT varmere bad - det var stadig TEMMELIG koldt, men absolut varmere end de andre steder vi havde vaeret tidligere paa dagen, og samtidig var der stadig lidt sol saa vi kunne kravle op og blive varmet ordentlig igennem i solen inden vi skulle afsted.
Om aftenen slog vi lejr paa en 'road-train assembly spot', dvs. et sted hvor roadtrains kunne dumpe en vogn eller to og saa komme tilbage og hente dem senere. Der var dog ingen der - og Tanya sagde at hun altid camperede der og aldrig havde set nogen - og det var et vildt flot sted, saa det var jo alletiders. Desvaerre var det oppe paa en bakketop, og der var absolut ingen lae for den stive pelikan der blaeste over os hele aftenen, saa det var en lidt kold fornoejelse. Mette og jeg (og endnu flere af de andre..) slog igen telt op, og hele natten troede jeg vi skulle blaese vaek - teltet laa flere gange naermest fladt hen over os i loebet af natten... Men det var stadig ok varmt, saa det blev da alligevel til lidt soevn...

Naeste dag skulle vi saa igen tilbringe hele dagen med at koere - denne gang dog 'kun' 730 km.... Vi stoppede for toiletstop, shopping, morgenkaffe m.v. i en lille by, Tom Price, som er en mineby, og som var en lige saa traels og ucharmerende by som Port Headland. Derefter stoppede vi kun for toiletstop, for at tanke, for frokost o.s.v. inden vi naaede til Exmouth omkring kl. 17.30 om aftenen. Der skulle vi bo paa hostel - og vi havde store forventninger, da det ogsaa indebar turens foerste rigtige bad... Vi blev saa indlogeret i et 10-sengs vaerelse med 1 bad og toilet (i samme rum...), saa det var noget af et logistisk puslespil at faa det hele til at gaa op... I Exmouth moedte vi de 3 tyskere fra foerste del af turen - de tog turen fra Broome til Perth i en campervan - og dem hyggede vi os saa lidt med om aftenen (for de var vaesentlig sjovere at vaere sammen med end de andre padder fra vores nuvaerende tur.... hhhhmmmm...).

Naeste morgen tog det - om muligt- endnu laengere tid at blive faerdig og komme afsted end normalt; der var nogen fra gruppen som mente at de bare kunne bruge lige saa lang tid paa badevaerelset o.s.v. som de havde lyst til - vi andre skulle jo nok soerge for at finde morgenmad m.v. frem og vaske op og pakke det vaek igen.... Mette og jeg var taet paa at taeve et par stykker af dem, og Pat rystede bare paa hovedet og grinede (hun har ogsaa lidt flere aars taalmodigheds-traening paa bagen...). Efter vi havde lejet snorkel-gear koerte vi op og saa fyrtaarnet i Exmouth - ok udsigt, men det blaeste en stiv pelikan (dem er der aabenbart mange af deromkring...), saa det var hurtigt ud og tage billeder og saa tilbage i bussen... Saa afsted til Cape Range Nationalpark, som er den nationalpark der graenser ud til Ningaloo Reef. Efter et besoeg paa visitor centret koerte vi til Sandy Beach, hvor vi skulle proeve-snorkle. Det var Mette's og min foerste snorkel-oplevelse, saa vi var lidt spaendte. Og Mette var lynhurtigt i boelgen blaa (og ja; det var virkelig blaat - turkis blaat; helt vildt flot!!), mens jeg lige skulle bruge lidt tid til at overvinde mig selv; vandet var nemlig ISKOLDT og vinden var ikke meget varmere... Naa, men under kom ogsaa jeg, og det var svaert ikke at smile over hele femoeren da vi saa en skildpadde (jeg troede paa et tidspunkt den ville angribe mig, da den svoemmede lige imod mig og saa under mig... hjaelp!), og jeg saa ogsaa et stort skildpaddeskjold/skelet paa bunden. Yeeeeha!!
Derefter koerte vi til Turquise Bay, hvor vi skulle snorkle "for alvor"; det var nemlig ved selve revet (Ningaloo reef). Vandet virkede lidt varmere, saa vi snorklede 25 min. inden vi var blaa-frosne og forsoegte at toe op i solen i 20 min. inden vi skulle have frokost. Derefter solede vi lidt mere, snorklede igen, men denne gang kunne vi ikke holde varmen saa laenge fordi vi ikke var blevet helt gennemvarme siden sidste tur, saa vi maatte give op efter omkring 20 min. Vi saa ikke flere skildpadder (med det gjorde nogle af de andre), men vi saa en masse vildt flotte og temmelig farverige fisk - og jeg fik sat min 'jeg svoemmer ikke hvor der er fisk-fobi' paa en alvorlig proeve... Paa et tidspunkt svoemmede vi nemlig lige midt ind i en kaempe stime af nogle temmelig store, og ret dovne, soelvgraa fisk..... Skal love for at jeg fik padlet hurtigt igennem der....
Vi koerte saa tilbage til Exmouth for at aflevere snorkel gear, og handle ind til resten af turen o.s.v., inden vi satte kursen mod Coral Bay.

I Coral Bay skulle vi overnatte 2 naetter, saa vi slog endnu engang telt op (denne gang med ploekker og barduner og hele svineriet - men den luksus mente vi godt vi kunne unde os selv naar nu vi skulle bo der 2 naetter...). Om aftenen skulle vi spise paa det lokale hostel - hvor vi fik serveret den mest usle burger nogensinde set - og hvor vi soerme endnu engang loeb ind i vores 3 tyske venner.... Hhhhmmmm.... foelger de mon efter os!?!? Eller var det bare fordi 33,33333% af tyskerne var gaaet hen og blevet lidt glad for 50% af danskerne (og vice versa, tror jeg da vist nok..)!?!? Naa, men de andre 66,67% af tyskerne og de sidste 50% af danskerne synes da ogsaa det var ganske hyggeligt, saa.... ;-)

Naeste morgen skulle vi paa en baadtur fra Coral Bay (saadan en af de der ting man kan vaelge til, men som selvfoelgelig koster penge... ligesom vores helikopter tur over the bungles...) - vi skulle efter sigende ud og snorkle med Mantarays (som er nogle gigantiske havtasker/rokke-lignende fisk (?) der kan blive op til 6 meter brede..... yak...), men desvaerre (hhhmmm....!?) moedte vi aldrig nogen af den slags.... Til gengaeld saa vi Dugongs (en slags havko!?), Humpback whales, skildpadder og delfiner, saa vi kunne vel ikke rigtig klage... Vi fik ogsaa snorklet et par gange, men paa trods af vaadedragt var det iskoldt, saa det var ikke saa stor en fornoejelse som dagen foer... Men det var en rigtig dejlig tur, og det lykkedes mig selvfoelgelig at glemme at smoere solcreme paa naesen (hvem husker paa solcreme naar man starter ud med hue og fleecetroeje!?), saa jeg havde en flot roed souvenier de naeste par dage...

Naeste morgen skulle vi op kl. 5.30 - yak.... Vi skulle koere hele formiddagen, og paa vejen saa vi saa en kaenguro der var blevet koert ned, men som ikke var doed. Tanya stoppede bussen, og vi sad saa og ventede paa at hun skulle finde skovlen frem igen - men istedet kom hun saa slaebende paa den stakkels kaenguro... Det viste sig at den ikke var saerlig haardt ramt, saa den blev pakket ind i en sovepose og saa blev den ellers transporteret paa skoedet af Nancy hele vejen til Carnarvon, hvor vi efter et par mislykkede forsoeg fandt en dyrlaege (muligvis i familie med julemanden!?), som sagde han ville forsoege at lappe den sammen igen... Vi var dog lidt i tvivl, for den stakkels kaenguro blev parkeret i et bur i gaarden - lige ved siden af hans temmelig store, glubske hund, og et par huse laengere nede af gaden var der en firma der solgte hundemad m.v..... hhhmmm.... i det mindste havde vi da gjort et forsoeg... ;-)

Efter Carnarvon koerte vi til Hamelin Pool - et totalt tarveligt sted, hvor der ikke var noget der bare mindede om en pool i miles omkreds, og der spiste vi saa frokost inden vi gik ned og saa de meget beroemte Stromatolites; en raekke smaa 'sten'-lignende knolde i vandet, som i virkeligheden er den foerste levende organisme paa jorden... Det er nok tanken om hvad de smaa tingester har betydet for efterfoelgende liv paa jorden der goer dem mest imponerende....
Derefter koerte vi til Shell Beach; en strand udelukkende bestaaende af...tjahhh.... skaller... Smaa, hvide skaller i massevis - paa afstand lignede de det fineste hvide sand, men naar man saa kom taet paa kunne man se at det i virkeligheden var en masse flotte skaller. Det var et dejligt sted, men desvaerre maatte man ikke svoemme der pga. hajer (og for hoejt saltindhold i vandet - men hvem taenker over det efter man har hoert det om hajerne...); Shell beach ligger ikke for ingenting i Shark Bay..... Saa koerte vi til Monkey Mia, som er et rigtig turist-ferie resort, som udelukkende eksisterer pga. de "vilde" delfiner, der kommer ind til land for at blive fodret hver dag....

I Monkey Mia noed vi solnedgangen og fik en oel (eller 2..) med Pat i baren, hvor vi lige fik ordnet hele verdenssituationen (og bitchet lidt om alle vores gruppemedlemmer..), inden vi lavede mad o.s.v. Det var vores sidste nat paa camping, saa Mette fik mig overtalt til at vi skulle swagge den, dvs. minus telt.... Jeg var forberedt paa det vaerste, saa jeg ifoerte mig termoundertoejet, stroemper, fleecetroeje, hue og en ekstra sovepose - men det viste sig at blive en forbavsende mild nat, saa i loebet af natten maatte jeg faktisk vikle mig ud af indtil flere lag da jeg var ved at omkomme af varme...
Om morgenen skulle vi saa til den der delfin-fodrings seance - det foregik saaledes at man samledes nede ved vandkanten, og saa kom der en rigtig traels ranger (en 5x-aarig dame med den mest irriterende stemme og det vildeste garn og alt for roed laebestift...) og sagde hvad man maatte og ikke maate goere o.s.v., mens man stod paa en lang raekke med taeerne i vand (paent koldt, skulle jeg hilse og sige!) og ventede paa at delfinerne kom ind... Der kom indtil flere, og de svoemmede helt vildt taet paa, saa uanset hvor commercielt det hele var, kunne man ikke undgaa at blive imponeret. Da de saa mente der var folk nok o.s.v. begyndte de saa at fodre delfinerne; det foregik saaledes at de hev nogen fra publikum ud til at give en delfin en temmelig slimet fisk... Og jeps; af en eller anden grund blev jeg valgt ud (sammen med en masse andre boern... ) og fik fornoejelsen af at stoppe den her slimede fisk i munden paa en delfin. Og ja; det var faktisk ganske underholdende......

Monkey Mia koerte vi saa til Kilbara National Park - vi var dog foerst fremme henad eftermiddagen, saa det blev kun til et par hurtige gaa-/klatreture ved Z-Bend Gorge og Natures Window (som var en stor 'ramme' i en klippe, saa det saa ud som om man saa ud gennem et vindue - og det var noget af en udsigt der var fra det vindue!). Der fik vi taget det obligatoriske gruppe-billede m.v., hvorefter vi koerte ind til Kilbara by, hvor vi skulle overnatte vores sidste nat paa turen paa hostel. Denne gang fik vi heldigvis 2 vaerelser med hver sit badevaerelse, saa vi havde god plads... Tilgengaeld var der ikke noget varmt vand, saa det der med bad kunne jo ligesom vaere det samme....
Om aftenen gik vi en tur paa den lokale pub og spillede dart; det udviklede sig lynhurtigt til en regulaer krig - mig og Mette mod rest... Takket vaere Mettes dart-kundskaber (saa har hun trods alt faaet lidt ud af sin tid paa uni...), slap den danske alliance fra det med nogenlunde aere i behold - OG det lykkedes samtidig mette at udrydde nogle af dem vi syntes allermindst om, saa det var en ganske hyggelig stemning i gruppen da vi gik derfra... NOT.... Naa; men vi tog os ikke saa meget af at de andre ikke kunne lide os - vi kunne nemlig heller ikke rigtig lide dem.... ;-)))

Naeste morgen var det saa at Mette og jeg var ganske taet paa at begaa masse-drab, da flere af de andre ENDNU engang simpelthen ikke kunne faa fingeren ud og blive faerdige... Da vi havde spist og pakket og laesset vores ting i traileren, skulle de andre foerst til at spise morgenmad, hvorefter de saa mente de skulle sidde og hygge-sludre over en kop the et kvarters tid.... Mette og jeg udvandrede i protest, gik en tur ned til vandet og stod og stampede i jorden i et par minutter, hvorefter de andre da heldigvis var blevet klar til afgang....

Det meste af den dag skulle vi - endnu engang - sidde i bussen; hvilket var ganske ok, for saa kunne man lade som om man sov og slippe for at tale med nogen.... ;-))

Vi stoppede undervejs ved The Pinnacles, som er en masse smaa (og halvstore - og nogle af dem yderst fallos-lignende...) sandstens-toppe; ganske imponerende faktisk!!

Derudover stoppede vi kun for toilet/tanke o.s.v. - inden vi naaede frem til Perth sidst paa eftermiddagen... Jeg behoeves vel naeppe fortaelle at vi IKKE lavede en faelles middag/bytur med hele gruppen da vi naaede frem!? Det har ellers vaeret typisk for de fleste andre ture; naar man naaede frem gik man ud og spiste (og drak...) med de andre, og nogle gange moedtes man endda naeste dag til morgen mad eller lign. igen... Men nej; ikke denne gang.... Det skyldes muligvis en kombination af at vi som gruppe generelt bare ikke rigtig svingede (ja ja - sig det bare: de to danskere var nogle vaerre kaellinger...!! til vores forsvar skal dog siges at Tanya ogsaa synes et par af dem var RIGTIG traelse... saa det var da ikke kun os...), og saa at vi bare ikke rigtig magtede mere 'socialisering' efter at have vaeret afsted og levet op og ned af andre mennesker 24 timer i doegnet de sidste 19 dage.....

Naa, men det afholdt os ikke fra at gaa ud og spise med Pat og vores tyske venner, som ogsaa var naaet frem til Perth i deres campervan (3 punkteringer senere....) - og naeste dag ligesaa... Og saa tog de andre afsted og det var kun Mette og jeg tilbage.... Og saa tog ogsaa hun hjem til DK, og saa var det kun lille mig, helt alene, tilbage..... hulk... snoeft....

Det har vaeret rigtig dejligt at have Mette her en maaned; tiden er floejet afsted og vi har hygget os gevaldigt. Og det kan ikke beskrives hvor meget federe det er at rejse og opleve med en man kender hjemmefra; for ikke at tale om den fordel det giver at kunne tale dansk indbyrdes saa ingen andre kan forstaa hvad man siger.... ;-))))))

Naa; men jeg maa jo tilbage i rytmen med at klare mig selv... Foerste udfordring bliver naar jeg i aften lander i Broome og umiddelbart derefter (imorgen...) skal paa job-jagt o.s.v..... Jeg er lidt spaendt paa at se om det lykkes at finde noget arbejde o.s.v. - men mest af alt glaeder jeg mig bare til at komme tilbage til solen (ja; det regner STADIG i Perth...)!!

Foelg med i naeste afsnit....

P.s.: til dem der ikke har opdaget det kan jeg afsloere at der er kommet nye billeder (fra turen) i fotoalbummet!!!